23948sdkhjf

Danske forskere bag global model for solenergi: Så meget kan et anlæg producere

En gruppe forskere hos Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet har udviklet en præcis model for, hvor meget energi et solcelleanlæg kan producere på en given lokation i samspil med andre energikilder.

Modellerne er blevet publiceret i tidsskriftet 'Progress in Photovoltaics', skriver Elektronikfokus.

Når fremtidens grønne energisystem afhænger af en stor del vedvarende energikilder, der afhænger af vejret, er det vigtigt at kende detaljerne i energiproduktionen nøjagtigt, fortæller adjunkt Marta Victoria, der har stået for projektet.

- Vi har indsamlet 38 års globale solindstrålings-, vejr- og temperaturdata med en rumlig opløsning på 40km x 40km for hele kloden og sammenholdt dem med historiske data for europæiske solcelleanlæg. Ud fra dette har vi lavet en ganske præcis model, der på global, regional og lokal plan kan fortælle, hvor godt solcelleanlæg yder på den givne geografi, afhængig af hvilken type anlæg, man bruger, siger adjunkt Marta Victoria og fortsætter:

- På den måde kan vi modellere ikke kun en enkelt installation, men hele lande eller kontinenters energiproduktion fra solcelleanlæg. Det har stor betydning for, hvordan fremtidens energisystemer skal sættes sammen for at fungere optimalt.

Forskerne bag modellerne har stillet alle data til rådighed for alle via Open License.

Projektet er en del af projekt RE-Invest, som er støttet af Innovationsfonden.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095