23948sdkhjf

Svensk varmepumpeselskab holder sit indtog i Danmark

Svenske Thermias varmepumper har i mange år været tilgængelige på det danske marked, hvor Danfoss har været en af Thermias danske salgskanaler og udviklingspartnere.

Men en lykkelig skilsmisse fra Danfoss åbner nu op for, at den svenske producent af varmepumper på egen hånd kan entrere det danske marked for varmepumper gennem mere direkte salgskanaler.

- Det danske marked er interessant, fordi potentialet er stort. I Sverige vælger flertallet af bygherrerne at installere varmepumper, mens det i Danmark er mindre end hver femte danske bolig, der får en varmepumpe. Muligheden for at skabe et stort dansk marked for varmepumper er derfor kolossal, siger Hans Wreifält, eksportdirektør i Thermia AB, i en pressemeddelelse.

Gode muligheder
Den svenske producent af varmepumper har med stor interesse fulgt det danske marked, og det indgår i overvejelserne, at Danmark og danskerne for længst har taget den grønne dagsorden til sig. Der er ifølge Thermia rigtig gode muligheder for, at danske boligejere, bygherrer og installatører kan høste gode og effektive jordvarmeløsninger lige op af den danske muld. 

- Med varmepumper kan man meget enkelt hente den naturlige jordvarme op til opvarmning, køling og varmt vand i alle slags bygninger. Kombineret med grøn, dansk vindkraft til at drive pumperne er der tale om 100 procent fossilfri energi. Vi forventer derfor også, at danskerne i meget større omfang får øjnene op for varmepumper. Vi er i al fald parat til at levere energirigtige løsninger, siger Hans Wreifält. 

Eget selskab
Hans Wreifält glæder sig til at komme tættere på de danske kunder, hvilket uværgerligt sker, når Thermia Varmepumper A/S den 1. januar 2020 åbner eget selskab i Danmark.

Thermia Varmepumper skal rådgive, sælge og supportere sine løsninger direkte til installatørerne på det danske marked. Virksomheden er lige nu i fuld gang med at opbygge de kommercielle og tekniske kompetencer. Thermias hidtidige samarbejdspartner Klimadan A/S fortsætter uændret som salgskanal.

Foreløbig er det besluttet, at Thermia Varmepumper A/S får adresse i Trekant-området. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109