Marsh Wind Technology fortsætter med at opruste arbejdsstyrken, som forventes at passere de 200 alene i år.
Det tal skal ses i lyset af, at virksomheden i dag beskæftiger cirka 140 ansatte.
- Vi regner med at komme over 200 mand i år. Vi har haft et ret godt første halvår, og andet halvår tegner til at blive endnu bedre, siger økonomidirektør Karin Wehler til aoh.dk.
Herning-virksomheden har ikke bare landet et par vigtige ordrer i år. Således har Siemens Wind Power meddelt, at man ikke længere vil stå for monteringen på Mørupvej, hvilket frigiver de cirka 50 Siemens-ansatte til dette arbejde, som Marsh Wind Technology i stedet selv skal udføre.
- Jeg forventer, at vi kommer til at overtage nogle af medarbejderne fra Siemens, og så ansætter vi selv i det omfang, det er nødvendigt, forudser Karin Wehler.
