23948sdkhjf

Nye energiprojekter på vej

Udbygning af fjernvarmeanlæg
Ribe Fjernvarme ønsker at udvide deres anlæg på ejendommen Mosevej 100, Ribe, så der bliver mere plads til lastbiler og plads til en ny akkumuleringstank.

For at det kan lade sig gøre er der udarbejdet forslag til nyt plangrundlag for Ribe Nørremark, som direktionen nu indstiller til godkendelse med henblik på offentlig fremlæggelse.

Sagen er på dagsordenen, når Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune i morgen holder møde. /Esbjerg Kommune

Kloakledning
Næstved Byråd påtænker at ekspropriere ret til at etablere en hovedkloakledning over ejendommene Vordingborgvej 301 og 301A, 4700 Næstved.

Der afholdes åstedsforretning den 29. august 2019. /Næstved Kommune

Solcellepark
Ejeren af ejendommen Herregårdsvej 15, 7200 Grindsted ønsker at etablere en solcellepark på en del af ejendommen.

En forudsætning for projektets gennemførelse er, at der udarbejdes en lokalplan for arealet. Teknik- og Miljøudvalget i Billund skal på sit møde 13. august tage stilling til, om udarbejdelsen af lokalplanen kan sættes i gang.

Området, der ønskes anvendt til solcelleanlæg, omfatter cirka 104 hektar og anvendes i dag som landbrugsjord.

Anlægget forventes at kunne producere cirka 95 GWh energi pr. år svarende til cirka 21.000 husstandes forbrug, hedder det i sagsfremstillingen til udvalgsmødet.

På en del af arealet er der opstillet seks vindmøller. I forbindelse med vindmølleanlægget er der tilknyttet en transformatorstation, som vil skulle udvides, hvis solcelleprojektet gennemføres. /Billund Kommune

Klimatilpasning
Odder Byråd vedtog i juni en handlingsplan med prioriterede klimatilpasningsløsninger, der skal reducere risiko for oversvømmelser fra Odder Å og Stampemølle bæk. Forvaltningen ønsker at sætte en omlægning af Oldrup Bæk i gang og tage hul på detailprojektering og eventuelt gennemførelse af de vedtagne tiltag i klimahandlingsplanen for Odder by.

I den forbindelse søger forvaltningen om tillæg til anlægsbevilling på 2.768.000 kr.

På baggrund af den vedtagne handlingsplan for klimatilpasningstiltag ønsker forvaltningen at igangsætte følgende i efterår 2019: ansøgning til medfinansieringsprojekt i samarbejde med SAMN, detailprojektering mv. af vandmagasin opstrøms Rathlousdals Allé, detailprojektering af hævning af brinker/cykelsti ved Torvald Køhlsvej samt nordsiden af åen før Rådhusgade og detailprojektering af optimering af bassinvolumen ved Overskov og beredskabsløsning ved risten ved Rådhusgade.

De konkrete løsninger fremlægges til politisk behandling før gennemførelse.

Sagen er på Miljø-, Teknik- og Klimaudvalgets dagsorden den 13. august, og på byrådets 2. september. /Odder Kommune

Varmeproduktionsanlæg
Tønder Kommunalbestyrelse har godkendt et projektforslag fra Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. vedrørende etablering af et nyt 3,75 MW flisfyret varmeproduktionsanlæg.

Etableringen af en flisfyret kedelcentral vil medføre, at varmeværket får flere forskellige energikilder til rådighed, løfte varmeværkets grønne profil, og vil betyde, at der bliver bedre mulighed for en samlet optimering af varmeværkets økonomi./Tønder Kommune

Fjernvarmeværk
Sorø Kommune har afgjort, at Sorø Fjernvarme A/S ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for opførelse af et biomassefyret fjernvarmeværk på Kragelundsvej 12, 4180 Sorø.

Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til 29. august./Sorø Kommune

Klimaskærm
Dragør Kommune har modtaget en forespørgsel om mulighed for at opføre en klimaskærm i glas omkring et eksisterende hus, og By-, Erhvervs- og Planudvalget skal på sit møde på tirsdag tage stilling til, om ansøger kan arbejde videre med projektet, eller om der på nuværende tidspunkt skal gives afslag./Dragør Kommune

Solcelleanlæg
Better Energy ApS har søgt om udarbejdelse af plangrundlag for etablering af et jordbaseret solcelleanlæg på et område nord for Mejls med tilhørende dyrehold til afgræsning. Anlægget forventes at have kapacitet til en årlig strømproduktion på 59 MWh, som svarer til et gennemsnitligt strømforbrug for 11.500 husstande.

Varde Byråd har besluttet at sætte lokalplanlægningen i gang, og der har i løbet foråret været indkaldt ideer og forslag til planlægningen i en fordebat. /Varde Kommune

Solcellepark
Assens Kommune har i samarbejde med bygherre udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for en solcellepark nord for Ebberup. Assens Byråd besluttede på sit sidste møde inden sommerferien at sende forslagene i otte ugers offentlig høring og holde et borgermøde om planerne her i august.

Solcelleanlægget placeres på sammenhængende marker på i alt omkring 70 hektar. Solcelleparken vil blive indhegnet, og der vil blive etableret afskærmende beplantning omkring anlægget. Udover solceller, vil der blive opsat transformer- og koblingsstationer indenfor området. /Assens Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125