23948sdkhjf

Palmekerneskaller som alternativ til træpiller

Brændværdien i importerede palmekerneskaller er testet og blåstemplet hos pillefyrsproducenten Linka i Vestjylland. Nu har Skovbyholm Grønt bestilt 30.000 tons bioskaller fra Ghana.
Entreprenør Hans Erik Nilsen, der er indehaver Skovbyholm Grønt på Lolland, har gennemført en række succesrige testfyringer med palmekerneskaller hos pillefyrsproducenten Linka i Lem i Vestjylland, skriver P4 Sjælland.

Nu har han bestilt 30.000 tons af de olieholdige palmekerneskaller fra Ghana.

Pillerne kan bruges i danske pillefyr og er ifølge Hans Erik Nielsen bedre end træpiller.

- Det er olieindholdet i palmekerneskallerne, som giver den højere brændværdi, siger han til P4 Sjælland.

Gode brændselstal
Direktør Erling Jensen fra Linka, hvor testfyringerne er gennemført, kan således sige god for brændværdien af de importerede skaller.

- Det brændsel, som vi har testet, har haft nogle uhyre gode brændselstal, så jeg tror, det kan blive et nyttigt supplement til træpiller og andet biobrændsel herhjemme, siger Erling Jensen.

Testfyringerne er foretaget ved 30 biobrændselsforbrugere og over halvdelen af dem har allerede bestilt bioskaller igen.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11