Selvom sommeren i år har været mindre varm og en smule vådere, er undergrunden faktisk lige så tør nu som på samme tidspunkt sidste år.

Danmark befinder sig derfor i den første reelle, årelange tørkeperiode siden 90’erne, skriver Ingeniøren.

- Vandindvinding er 100 procent grundvandsbaseret i Danmark, så derfor er vi sårbare over for tørke i længere perioder. Derfor er der også restriktioner på vandforbruget lige om hjørnet, vurderer Hans Jørgen Henriksen over for Ingeniøren. Han er seniorrådgiver hos Geus, der blandt andet står for at kortlægge danmarks grundvandsreserver.

Det startede ellers godt. 2017 var en våd drøm for Danmarks grundvandsreserver. Det stod ned i stænger, og derfor startede 2018 med et solidt, højt grundvandsspejl både i de øvre og nedre magasiner.

De, der var i Danmark i sommeren 2018 kan dog huske, at vejret ændrede sig dramatisk. Faktisk blev Danmark, der normalt er en grøn, frodig plet på verdenskortet, brunt og afsvedent. Der faldt næsten ingen regn, og den efterfølgende vinter kunne slet ikke kompensere for den enormt tørre sommer.

Nu siger kalenderen 2019, og situationen har ikke ændret sig. Det er stadig for tørt, og dag for dag bliver vandreserverne i undergrunden mindre. Hvis de næste to vintre bliver tørre, kan vi få alvorlige problemer.

- Vi har simpelthen høvlet ned på det høje vandspejl, vi havde inden 2018, så hvis tørken ikke stopper snart, vil vi være nødt til at ændre på vores vandforbrug, siger Hans Jørgen Henriksen til Ingeniøren.

Det er ikke kun manglen på nedbør, der presser de danske vandreserver. Vandstanden i havene stiger på grund af klimaforandringer, og det skaber en øget risiko for, at det stadigt højere havvand siver ind i ferskvandsreservoirer ved Danmarks kyster. I så fald bliver ferskvandet salt og ubrugeligt som drikkevand.

- Denne risiko bliver større, jo lavere grundvandsspejlet bliver, siger Hans Jørgen Henriksen og forklarer, at jo mere vi indvinder fra især de lavere grundvandsreservoirer, des større bliver risikoen, fordi indvindingen sænker vandspejlet.

Derudover fortæller han, at foreløbige undersøgelser tyder på en anden uheldig bivirkning, når de lave grundvandsreserver drænes. Når vandspejlet sænkes, blotlægges en masse undergrund, der ellers ikke ville have fået ilt.

Det skaber en række kemiske processer, der opkoncentrerer indholdet af diverse naturlige, men uønskede, mineraler i grundvandet. Blandt andet jernsulfat, men også tungmetaller, der ophobes i kroppen, hvor de udgør en sundhedsfare.

- Hvis man afsænker vandstanden i de nedre lag mere end fem meter, tyder det altså på, at man ødelægger kamrene på langt sigt, lyder vurderingen fra Hans Jørgen Henriksen til Ingeniøren.

Derfor håber han, at vi kan se frem til en våd vinter, da især vintre er gode til at genopfylde vandreserverne.

- Det er ikke faretruende endnu, men hvis vi får en tør vinter kan det godt være, at det ændrer sig. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvor længe det her bliver ved, lyder det fra seniorrådgiveren.

Han fortæller, at vi endnu ikke er i lige så store vanskeligheder, som tilbage i 90’erne, hvor Danmark sidst var ramt af grundvandstørke. Og at det som sådan ikke er usædvanligt, at Danmark rammes af tørke hvert tyvende år.