Nyt værktøj kan sikre bedre data om vandforsyning
Gennem de sidste par år har mange vandforsyninger installeret sensorer i deres vandledninger til at overvåge særligt forbrug, tryk og temperatur i vandet. Målet har været at kunne udvikle en automatiseret og intelligent overvågning af ledningsnettet.
Et netop afsluttet forskningsprojekt fra DTU Miljø havde fokus på at undersøge mulighederne for at anvende de mange nye indsamlede data ved at kigge nærmere på måleresultater fra tre forskellige vandforsyningsselskaber. Projektet endte dog med at have et andet fokus, da det hurtigt viste sig, at de indsamlede data var behæftet med forskellige fejl.
- Der var eksempelvis fejl i data fra sensorer, som ikke var korrekt tidsdimensioneret og derfor viste resultater fra 26 timer på et døgn. Ukorrekt installation og manglende kalibrering af andre sensorer betød, at de ofte rapporterede fuldstændig samme data over en lang tidsperiode. Jeg oplevede også, at der manglede data fra 18 sensorer gentagne gange i nøjagtig samme tidsrum, fordi der var fejl i den enhed, som opsamlede data, siger Jonas Kirstein, der har gennemført forskningsprojektet.
Værktøj hjælper med at finde fejl
Jonas Kirstein gik i stedet i gang med at udvikle et værktøj, der tester for syv af de fejl, han typisk har set optræde fra sensorerne i vandledningsnettet.
Tanken er at offentliggøre værktøjet på nettet, så alle forsyningsselskaber, rådgivningsvirksomheder, kommuner og andre kan anvende det til at vurdere, hvor god og stabil datastrømmen fra deres sensorer er. Værktøjet vil også kunne give svar på, om nogle af sensorerne i nettet bør kalibreres eller måske skiftes ud.
Efter at fejl i dataserierne fra sensorerne er fundet og afhjulpet, er forskerne nu vendt tilbage til det oprindelige formål med at udvikle nye modeller og analyser på baggrund af data fra vandforsyningssystemet.
- Der ligger et stort potentiale i at anvende data og moderne algoritmer til at beregne og udarbejde modeller over, hvordan vandet bevæger sig i ledningsnettet. De nuværende modeller er udarbejdet på baggrund af ganske få målinger, men i dag har vi måske flere hundrede eller tusinde sensorer, der kan forsyne os med en betydeligt større viden og dermed grundlag for at udarbejde en langt mere præcis model over, hvordan vandet bevæger sig, sige lektor Martin Rygaard, der har været overordnet ansvarlig for projektet.
- Den viden er væsentlig i forhold til eksempelvis at finde fejl i vandrørene – det kan være rør, der er tilstoppede, eller ventiler, der fejlagtigt er lukkede. Men også ved forurening af drikkevand vil det være en fordel at vide, hvor der skal sættes ind for at begrænse forureningen og efterfølgende rydde op efter den, siger Martin Rygaard.
