23948sdkhjf

Kalundborg Forsyning lader fem millioner bane vej for nyt værk til 100 millioner

Bestyrelsen i Kalundborg Forsyning har afsat fem millioner kroner til en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne og vilkårene for at bygge et helt ny vandværk.  

Det skriver SN.dk

Det er Deigvad Vandværk ved Stenrand mellem Svebølle og Bjergsted, der skal erstattes af et nyt anlæg. Vandværket er fra 1950'erne og ikke længere tidssvarende, hverken når det kommer til kemikaliehåndtering eller arbejdsmiljø.

- En gennemrenovering af det gamle vandværk ville både være bekostelig og tidskrævende, da det skulle være i brug under renoveringen, hvorfor renoveringen skulle ske i etaper, siger direktør i Kalundborg Forsyning Hans-Martin Friis Møller.

Hans-Martin Friis Møller anslår at et nyt vandværk vil koste 90-100 millioner kroner.

Forundersøgelsen skal blandt se på den mest fordelagtige placering af et nyt vandværk samt muligheden for at hente mere vand op fra undergrunden ved en anden placering end den Deigvad Vandværk har i dag. 

Hans-Martin Møller vurderer, at man ville kunne hente langt mere vand op fra undergrunden ved en anden placering end den nuværende, hvorfor det ikke længere ville være nødvendigt at købe vand fra Gørlev Vandforsyning og Vandfælleskabet Nordvestsjælland, hvor man i dag køber henholdsvis 400.000 kubikmeter vand og 1,9 millioner kubikmeter vand.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093