23948sdkhjf

Bigadan overtager Ørsteds andel af omstridt biogasanlæg

Bigadan og Ørsted har netop indgået en aftale, som indebærer, at Bigadan overtager Ørsteds ejerandel på 40 procent af biogasanlægget Kalundborg Bioenergi.

Bigadan bliver dermed eneejer af Kalundborg Bioenergi og vil fortsat stå for driften af anlægget.

Det oplyser Ørsted i en meddelelse på sin hjemmeside.

- Vi har haft et fortrinligt samarbejde med Ørsted i forbindelse med flere biogasprojekter. Det gælder ikke mindst det store, fællesejede biogasanlæg i Kalundborg, som vi sammen har udviklet. Vi beklager, men respekterer Ørsteds beslutning om at trække sig ud af biogas. Samtidig er vi dog glade for, at vi med overtagelsen af Ørsteds aktiepost i Kalundborg Bioenergi har skabt ro omkring den fremtidige drift og ejerskab, til gavn for vore medarbejdere og samarbejdspartner, siger Karsten Buchhave, administrerende direktør i Bigadan. 

Aftalen mellem Bigadan og Ørsted omfatter også Ørsteds to opgraderingsanlæg i henholdsvis Fredericia og Horsens, som opgraderer biogas til bionaturgas.

Opgraderingsanlægget i Horsens er tilknyttet Horsens Biogas, som i forvejen ejes og drives af Bigadan. Opgraderingsanlægget i Fredericia er tilknyttet Fredericia Spildevand. 

Ikke længere biogas
Ørsted har besluttet, at produktion af biogas ikke skal være en del af selskabets strategi fremadrettet, da selskabet ser bedre vækstmuligheder inden for vind og sol. 

- Kalundborg Bioenergi er et rigtig godt eksempel på symbiose-tankegangen i Kalundborg, og derfor har vi også været med i projektet fra begyndelsen. Biogas er en vigtig brik i den grønne omstilling, men vi bliver nødt til at prioritere, hvilke områder, vi skal investere i. Og da det ikke bliver produktion af biogas, giver det god mening, at Bigadan overtager vores ejerandel i Kalundborg Bioenergi, siger Martin Barlebo, kommunikationschef i Ørsted.

Aftalen mellem Ørsted og Bigadan er betinget af myndighedernes godkendelse, og handlen forventes endelig gennemført i tredje kvartal 2019. 

Omstridt anlæg

Kalundborg bioenergi har været i drift i et år nu. Et år der ikke er forløbet helt som det skulle.

Anlægget har nemlig været plaget af lugtgener – en stank af rådne æg, der bredte sig fra anlægget og til hele Kalundborg by. Det har ført mange klager med sig, men efter en politianmeldese i maj ser det ud til at Kalundborg Bioenergi har fået bugt med lugtgenerne – eller i hvert tilfælde så godt som.

Stanken af rådne æg er væk – Nu har lugten fået en anden karakter.

Det skriver SN.dk

- Vi kunne lugte det hele dagen søndag. Anlægget har fået nogle kulfiltre, der tager æggehørmerlugten. Den nye lugt er mere svovlbrinteagtig. Det er en lugt, der kradser i halsen, og som kan være på mange niveauer, lyder beskrivelsen fra Lars Kaster Jørgensen, der bor i umiddelbar nærhed af anlægget.

Hos Kalundborg Bioenergi fortæller direktør Erik Lundsgaard, at anlægget netop har været gennem en præstationskontrol, hvor uvildige eksperter målte på forskellige parametre. Tre af disse var lugtrelaterede.

Erik Lundsgaard fortæller, at anlægget betod, og at tallene i alle tilfælde var under de kravværdier, der skal leves op til.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi arbejder man stadig med politianmeldelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109