Vestas ønsker ikke at afsløre, hvem kunden er, men blot at der er tale om et projekt i Asien/Oceanien, hvor der skal leveres 51 stk. V100-1.8 MW-møller. Kontrakten omfatter levering, installering og idriftsættelse af vindmøllerne, et VestasOnline Business SCADA-system samt en 15-årig service- og vedligeholdelsesaftale. Levering planlægges påbegyndt i løbet af tredje kvartal 2011, og projektet forventes færdigt i løbet af fjerde kvartal 2011.