23948sdkhjf

Nye energiprojekter på vej

Ændring af genbrugsplads
Genbrugspladsen i Brædstrup skal renoveres og bygges ud, og i den forbindelse anlægsbevilgede Horsens byråd forleden 11,2 mio. kr.

I dag er der blandt andet ikke plads nok til de store mængder haveaffald, der afleveres, ligesom der mangler plads i både kemimodtagelsen og elektronikmodtagelsen til håndtering af nye fraktioner på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Der er ikke plads til de nye typer affald, der vil skulle håndteres fremover blandt andet brokker, der forventes at komme snart for at undgå, at blandt andet PCB spredes via håndtering og brug af brokkerne.

Der skal også etableres forbedrede mandskabsfaciliteter, og risikoen for ulykker skal minimeres. / Horsens Kommune

Regnvandsbassin
Horsens byråd har vedtaget tillæg 35 til Spildevandsplanen, udvidelse af regnvandsbassin i Hovedgård endeligt.

Tillægget ændrer plangrundlaget i spildevandsplanen og er nødvendigt, fordi seks kloakoplande skal separatkloakeres. Det betyder, at der skal etableres to nye regnvandsbassiner, og et eksisterende regnvandsbassin i Hovedgård skal udvides.

De to nye bassiner etableres på et fællesareal i grundejerforeningen N.P. Danmarksvej og Birkevænget. De udformes som naturlige søer. Også det udvidede bassin vil få en form, så det ligner en naturlig sø og ikke et teknisk anlæg. /Horsens Kommune

Solcelleanlæg
Miljø-, natur- og teknikudvalget i Kerteminde har sagt god for, at forslag til lokalplan 307, Solceller, Skovsbo, fremlægges i offentlig høring i mindst otte uger.

Baggrunden for lokalplanforslaget er lodsejers ønske om at etablere et solcelleanlæg på et cirka 87 hektar stort markareal. /Kerteminde Kommune


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062