Hovedansvaret for mere bæredygtige byer ligger hos det offentlige, synes de fleste danskere ifølge en ny stor undersøgelse

Bæredygtighed står højt på danskernes ønskeliste.

Så højt, at de vil betale for flere bæredygtige tiltag af egen lomme.

Det viser en ny undersøgelse blandt 4.700 danskere i de 10 største byer, som den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll står bag.

- Det overrasker mig positivt, at danskerne vil bæredygtighed så meget, at de er villige til at betale af egen lomme og til at ændre adfærd så markant, siger Ib Enevoldsen, der er administrerende direktør i Rambøll, og tilføjer:

- Men vi kan også se, at borgerne ikke er tilfredse med det offentliges indsats på alle områder, og de stiller krav til det offentlige om, at stat og kommune skal være primus motor i at løse opgaven.

Betaler prisen
Undersøgelsen viser blandt andet, at danskerne er villige til at øge deres boligudgifter for at få mere bæredygtige og energivenlige bygninger. Tre ud af fire vil acceptere en huslejestigning på 100 kroner om måneden for at mindske energiforbruget i deres bolig. 20 pct. accepterer en stigning på 1.400 kroner om måneden.

Danskerne er også villige til at øge boligudgifterne for at sikre deres bolig mod skybrud. 59 pct. vil betale 200 kroner ekstra om måneden, mens 21 pct. vil acceptere en merudgift på 1.000 kroner.

På transportområdet er lidt over halvdelen af danskerne villige til at betale 5 pct. mere for CO2-neutral offentlig transport, for eksempel i form af højere billetpriser. Mere end en fjerdedel er klar til at betale 25 pct. mere.

Ændre adfærd
Danskerne er også villige til at acceptere andre markante forandringer og ændre adfærd for at få en mere bæredygtig by.

På transportområdet støtter 62 procent, at dieselbiler bliver forbudt i centrum af de store byer om 3-5 år.

De fleste er også villige til at sløjfe én af to bilbaner for at give mere plads til cyklister og busser (46 pct. for / 36 pct. imod).

På det kontroversielle spørgsmål om kørselsafgifter eller roadpricing er 36 pct. af borgerne for.

I boligen vil næsten halvdelen af de danske borgere acceptere at bo på færre kvadratmeter mod at få en mere bæredygtig bolig (36 pct. imod).

Og 44 pct. svarer ja til at betale 5 pct. mere i husleje eller boligudgifter, hvis deres bolig er bygget af genanvendelige materialer.

Hovedansvaret ligger hos det offentlige
I undersøgelsen siger 88 pct., at det primært er det offentliges ansvar at sikre en bæredygtig udvikling i deres by, mens 41 pct. af danskerne mener, at det primært er deres eget ansvar. Undersøgelsen viser klart, at borgerne ikke mener, at stat og kommune lever op til deres ansvar.

For eksempel mener 74 pct. af danskerne, at offentlige bygninger, der bruger grøn energi og er energieffektive, er en væsentlig faktor for, om deres by er bæredygtig eller ej. Men under hver femte mener, at deres by lever op til det.

- Borgerne er tydeligvis mere progressive end politikerne. Både lands- og lokalpolitikerne bør bruge borgernes ambitionsniveau som inspiration til at skrue op for tempoet i den bæredygtige samfundsforandring, som danskerne nu så tydeligt beder om. Og som er nødvendig – ud fra både sociale, miljømæssige og økonomiske argumenter, siger Ib Enevoldsen.

Han tilføjer, at politikerne også har en forpligtelse til at gøre det så let som muligt for borgerne at tage oplyste bæredygtige valg:

- Politikerne skal hjælpe og motivere borgerne til at tage mere medansvar med bedre information og vejledning, så borgerne ved, hvad de selv kan gøre for at træffe grønne valg. Det kunne for eksempel være bedre oplysning om møbler og bygningsmaterialers konkrete klimaaftryk og det konkrete aftryk af forskellige transportmuligheder og rejsevalg. Borgerne er klar. Herfra er det op til politikerne, siger Ib Enevoldsen.

/badstue

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.