23948sdkhjf

Rensning må ikke blive en sovepude

Chlorothalonil-amidsulfonsyre.

Indtil for ganske nylig et overset og nærmest ukendt nedbrydningsprodukt efter et svampemiddel, der har været brugt i Danmark i perioden 1982 til 2000.

Her blev midlet anvendt ved dyrkning af hvede, kartofler, ærter, løg, porre, solbær, ribs og jordbær på friland samt agurker og prydplanter på friland og i væksthuse.

Svampemidlet er siden erklæret forbudt i Danmark, men nu trækker det altså sine spor i det danske drikkevand.

I april 2019 fandt det lille sjællandske vandværk i Ledøje rester af midlet i sine drikkevandsboringer.

Det har medført, at Miljøstyrelsen har sat midlet på listen over de stoffer, der skal screenes for hos de danske vandværker i 2019.

Det nye stof, som officielt har fået betegnelsen CTA, fordi navnet simpelthen er for langt og svært at sige, er seneste i rækken af nye pesticid-stoffer, der pludselig er dukket op i drikkevandet i løbet af de seneste to år.

Hos Dansk Vandværker er direktør Susan Münster selvfølgelig ærgerlig over fundet og over, at man stadig i dag skal håndtere fortidens synder. Men hun holder fast i, at man ikke bare skal begynde at rense al drikkevand fuldstændig hovedløst.

Det sagde hun for et år siden – Det siger hun også i dag.

- Sådan set er vores holdning stadig, at man så vidt muligt ikke skal rense vandet. Man skal gøre det, der er nødvendigt. Der skal ikke renses der, hvor der ikke er problemer, siger Susan Münster.

At skyde med spredehagl
Det er ikke fordi Susan Münster ikke vil have rent drikkevand. For det vil hun. At udstede påbud om en generel rensning af al drikkevand kan bare være som at skyde med spredehagl og ikke ramme alligevel.

- Der er ikke én rensemetode, der løser alle problemer. Vi bliver nødt til at have en differentieret tilgang til det og se på, hvad den konkrete problemstilling på det konkrete værk er. Der er mange forskellige løsninger. Man kan rense sig ud af det, ændre pumpestrategi, etablere nødforbindelser eller helt lukke vandværket. Men det varierer fra værk til værk fra forurening til forurening, hvad der virker, og hvor der skal sættes ind og med hvad, siger Susan Münster.

Her og nu – og på sigt
Siden fundet sidst i april er udvidet vandbehandling kommet på manges læber. Udvidet vandbehandling er, når man hægter en anden form for vandbehandling på den grundlæggende vandbehandling, som allerede foregår på landets mange vandværker.

Udvidet vandbehandling kan eksempelvis være rensning ved hjælp af et kulfilter. Men også her gælder det om at træde varsomt.

- Vi må ikke bare gå blindt med på udvidet vandbehandling. Vi ender bare med at blive dovne og holde op med at beskytte vores grundvand, siger Susan Münster.

Det er bare én af grundene til, at hun fraråder at udvidet vandbehandling hægtes på alle vandværker. For også her vil det være forskelligt, hvad de forskellige værker har brug for. Altså er vi tilbage ved spredehaglene.

Når det så er sagt, så er hun helt klar over at udvidet vandbehandling er kommet for at blive.

- Når man opdager en forurening, går man jo ikke bare ud og laver en boring et andet sted. Der er jo ingen garanti for at vandet er bedre der. Vi kommer til at se flere behandlingsløsninger for at håndtere nu-og-her-forureningerne, siger hun.

Ingen sovepude
Modviljen mod at rense her og der og alle vegne handler for Susan Münster om fremtiden.

- Vi skal se på, hvad det for en drikkevandsforsyning, vi vil have om tyve år. Hvad giver vi videre til næste generation. Rensning må ikke blive en sovepude, slutter hun.

Om Chlorothalonil-amidsulfonsyre

Chlorothalonil-amidsulfonsyre vurderes at være potentielt sundhedsskadeligt for mennesker, hvis det indtages med drikkevandet.

Miljøstyrelsen har derfor 23. april 2019 meddelt, at det fremover bliver obligatorisk at kontrollere for stoffet som led i den regelmæssige kontrol.

Miljøstyrelsen har udsendt en revideret drikkevandsbekendtgørelse hvoraf det fremgår, at drikkevandet skal analyseres for chlorothalonil-amidsulfonsyre ved både afgang vandværk og ved boringer.

Fristen for begge kontroller bliver 1. november 2019.

Hvis der konstateres fund af chlorothalonil-amidsulfonsyre ved de enkelte boringer eller afgang vandværk, skal vandværket straks kontakte kommunen, der kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der beslutter, hvilke foranstaltninger, der skal træffes.

Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge, i hvilket omfang stoffet kan fjernes fra drikkevand. De foreløbige resultater tyder på, at rensning med aktivt kulfilter kan tilbageholde stoffet.

Kilde: Miljøstyrelsen

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064