23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fjernvarme-entreprenør udvider ejerkredsen

Østergaard Entreprise sætter gang i et generationsskifte.

1. maj er ejerkredsen udvidet med ny medejer, og samtidig rokeres der rundt i toppen. Det skriver Østergaard Entreprise i en pressemeddelelse.

Brian Kirkegård Buelund Jensen indtræder som medejer af firmaet og skal fremover varetage stillingen som administrationschef i Østergaard Entreprise.

Knud Erik Madsen, der har erfaring fra fjernvarmebranchen gennem de sidste 35 år, indtræder samtidig som administrerende direktør i stedet for Jimmy Østergaard, der bliver ny bestyrelsesformand.

Jimmy Østergaard har tidligere overtaget Ingeniørfirmaet Mogens Præst ApS og er i dag ejer og direktør i firmaet. Ingeniørfirmaet leverer en lang række ydelser og produkter til fjernvarmesektoren med fokus på isolerede fjernvarmeskabe og løsninger i forbindelse med afspærring, alarm, styringer og husindføring. Han vil fortsat have ejerskab i Østergaard Entreprise og udføre udvalgte opgaver, men han vil samtidig koncentrere kræfterne i Ingeniørfirmaet Mogens Præst.

I Odense blev Søren Zeberg afdelingsleder den 1. marts 2019, og den 1. juni 2019 er Jeppe Kanstrup Glesner ansat som afdelingsleder i Jylland. Jeppe Kanstrup Glesner er uddannet maskinmester og kommer fra en stilling som projektleder i Fjernvarme Horsens.

- Med de stigende aktiviteter i Østergaard Entreprise A/S er det naturligt, at vi sikrer optimale vilkår på ledelsesplan, og samtidig sikrer firmaet en positiv udvikling med en opstart på et generationsskifte, skriver Østergaard Entreprise, skriver virksomheden.

Østergaard Entreprise havde i 2018 en bruttofortjeneste på 50,5 mio. kr. og et overskud før skat på 1,9 mio. kr. Medarbejderstaben er de seneste år vokset kraftigt og tæller i dag godt 70.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.189