23948sdkhjf

Verdo kørte videre med lånemetode trods advarsel

I to år har bestyrelsen i Verdo kendt til, at en renteopkrævning hos energiselskabets 13.000 kunder kunne være ulovlig.

Det skriver Finans.

Det var i april 2017, at bestyrelsen behandlede en indstilling fra Verdo-ledelsen, der ønskede at hente yderligere 137 millioner kroner i varmeselskabets kasse og låne pengene tilbage til varmeselskabet med krav om rentebetaling, der er endt hos kunderne.

Dengang fremgik det af indstillingen, at der var en risiko for, at det daværende Energitilsyn – som i dag hedder Forsyningstilsynet – ikke kunne godkende renteudgifterne ved lånet som en nødvendig omkostning.

Ikke desto mindre godkendte bestyrelsen regnskabsmanøvren – uden at kontakte tilsynet.

Og det er lige præcis den manøvre, der i dag overrasker Forsyningstilsynets direktør Carsten Schmidt.

- Hvis bestyrelsen selv har en vurdering af, at der rent faktisk er tvivl om, hvorvidt det (regnskabsmanøvren, red.) er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, vil det komme bag på mig, at man rent faktisk bare fortsætter med at holde liv i den her ordning uden at sikre sig, at det er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, siger Carsten Smidt.

Nuværende formand for Verdo Torben Høeg Bonde forklarer, at det dengang i april 2017 var nødvendigt at handle ellers ville fjernvarmeforbrugernes priser stige og den grønne omstilling gå i slow motion.

Verdo har siden 2012 hentet et udbytte på 549 mio. kr. i Verdo Varme.

Forsyningstilsynet er i øjeblikket i gang med en granskning af selskabet – Det kan i sidste ende betyde at der skal betales et trecifret millionbeløb tilbage til forbrugerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109