23948sdkhjf

Stank af rådne æg kaster en politianmeldelse af sig

Kalundborg Kommune har nu meldt firmaet Kalundborg Bioenergi til politiet. Årsagen er, at firmaet har overtrådt sin miljøtilladelse.

Det skriver TV Øst.

- Vi har givet dem en miljøtilladelse, og den overholder de ikke. Det står klart og tydeligt i miljøtilladelsen, at der ikke må være lugtgener, og det er der jo. Der må være lugtgener, hvis de skal skifte filtre, men så skal de varsko naboerne, siger formanden for teknik- og miljøudvalget i kommunen, Jakob Beck Jensen (V) og hentyder her til den vedvarende stank af rådne æg, der i det sidste stykke tid er kommet fra anlægget.

Kommunen har i længere tid været i dialog med Kalundborg Bioenergi og håber nu, at politianmeldelsen vil føre til at lugtfrit biogasanlæg.

Kalundborg Bioenergi har ikke ønsket at stille op til interview med TV Øst, men driftschef Erik Lundsgaard skriver i en mail til TV Øst, at man naturligvis er kede af politianmeldelsen, og at der allerede er gjort en del for at komme lugtgenerne til livs. 

Jakob Beck Jensen erkender da også, at lugtgenerne er reduceret væsentligt i løbet af det seneste halve år, men altså ikke helt nok til at undgå en politianmeldelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141