23948sdkhjf

Forbrugerne ender med regningen efter kuldsejlet geotermiprojekt

Fjernvarmeforbrugerne i Viborg, kommer til at dække hovedparten regningen efter det nu kuldsejlede og lukkede geotermiprojekt i Kvols ved Viborg.

Det fremgår af en afgørelse, som Forsyningstilsynet netop har truffet.

Den samlede regning efter projektet lyder på 156 mio. kr. Forsyningstilsynet skærer imidlertid 7,5 mio. kr. af regningen til forbrugerne, så tilbage er et beløb på 148,4 mio. kr. som kan lægges oven i den fjernvarmepris, som kunderne betaler for at få varme i radiatorerne.

Forsyningstilsynets afgørelse kommer efter et langstrakt forløb, hvor sagen også har været behandlet af Energiklagenævnet.

- Denne sag viser med al mulig tydelighed, hvor vigtigt det er, at virksomheder og deres forbrugere og andelshavere er meget bevidste om den risiko, der kan være forbundet med kaste sig ud i store investeringer. Det er meget vigtigt at holde snor i projekt og pengeforbrug, når der bliver truffet investeringsbeslutninger, siger Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet.

Baggrunden for afgørelsen er, at lovgivningen åbner mulighed for, at udgifter til efterforskning kan dækkes over varmeprisen. Det kan udgifter, der ikke kan henføres til efterforskning, imidlertid ikke i dette projekt. Og lige netop dette forhold indebærer, at Forsyningstilsynet skærer 7,5 mio. kr. af den samlede regning til varmekunderne.

Fakta

Viborg Fjernvarme opstartede det geotermiske projekt i 2009. Efterfølgende deltog en række andre fjernvarmeselskaber. I fællesskab besluttede fjernvarmeselskaberne at søge efter geotermisk energi i undergrunden ved Kvols, efter et olieeftersøgningsprojekt havde vist, at der var muligheder for varmt vand i undergrunden.

Projektet blev overtaget af Energi Viborg Kraftvarme i 2012 på grund af projektets økonomiske situation.

Efter meget store budgetoverskridelser og tekniske vanskeligheder blev boreprojektet i Kvols imidlertid stoppet, før det blev konstateret om der var potentiale for vedvarende geotermisk energi.

Eftersøgningen havde kostet op imod 156 mio. kr., hvorefter det skulle afgøres, hvem der skulle betale.

Forløberen for Forsyningstilsynet, Energitilsynet, traf i 2015 afgørelse om, at det kun er efterforskningsomkostninger, der kan indregnes i varmepriserne og trak 8,6 mio.kr. ud af det beløb, der kan indregnes i varmepriserne. Det var dog en foreløbig opgørelse. Energi Viborg kraftvarme klagede over afgørelsen til Energiklagenævnet, der fandt, at det skulle undersøges bedre, hvad der var eftersøgningsomkostninger og hvad der var udgifter til produktion.

Forsyningstilsynet har nu truffet en ny afgørelse, hvor 7,5 mio. kr. af det 156 mio. kr. dyre projekt ikke kan indregnes i varmeregningen. Dette beløb er fastsat efter en endelig gennemgang af de enkelte beløb og hvordan de fordeler sig på efterforskning og andre omkostninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11