23948sdkhjf

'Ellen' ramt af ny udfordring

El-færgen 'Ellen', der efter to års forsinkelse endelig nærmer sig levering fra Søby Værft, er blevet ramt af endnu et uheld. 

Kort før påske stod den ene af de to thrustere af, og for to dage siden stod også den sidste thruster af. 

Det skriver Jyske Vestkysten.

- Det er præcis det samme, som gik galt lige før påske med den første thruster. Det er viklingerne rundt om motorens stator (den stationære del af en elmotor, red.), som har en eller anden form for kortslutning. Man har ikke haft den åbnet endnu, men vi er ret sikre på, det er den samme fejl, siger Trine Heinemann, projektkoordinator på 'Ellen', til mediet.

'Ellen' var ellers lige kommet ud af Søby Havn for første gang, og planen var, at Søfartsstyrelsen og klasseselskabet skulle med ombord i næste uge for at teste og godkende. 

Trine Heinemann tør ikke gætte på, hvad de sammenbrændte thrustere konkret kommer til at betyde for tidsplanen. Det er Danfoss Editron i Finland, der leverer thrustere til 'Ellen', og herfra er en erstatning for den første sammenbrændte thruster netop blevet leveret. De originale thustere kommer dog næppe retur fra reperation i løbet af de kommende 14 dage, er vurderingen. 

Ifølge den seneste justering af tidsplanen skal 'Ellen' indgå i ordinær drift fra 1. juli i år.

Læs mere: 'Ellen' på første tur mellem Søby og Fynshav

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094