23948sdkhjf

34-årig i kritisk tilstand efter kulskred på kraftværk

En mand er lagt i kunstig koma, efter at han onsdag eftermiddag blev begravet i kul på Avedøreværket

En 34-årig mand er onsdag aften stadig i kritisk tilstand, efter at han om eftermiddagen blev begravet i kul ved en ulykke på Avedøreværket.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Manden var onsdag eftermiddag i gang med noget arbejde i en silo på værket.

- Der ligger ganske meget kul op ad siderne. På en eller anden måde kommer der et skred, og han bliver begravet i kul, fortæller vagtchef Brian Holm.

Den 34-årige var bevidstløs, men i live, da han blev gravet fri. Han blev bragt til Rigshospitalet, hvor han er lagt i kunstig koma.

Efter ulykken er mandens kolleger blevet tilbudt krisehjælp.

- Hans kolleger var chokerede efter ulykken. Heldigvis har værket et godt beredskab, som tager hånd om dem, siger vagtchefen.

Sammen med politiet har Arbejdstilsynet undersøgt ulykkesstedet for at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske, og om alle regler har været overholdt i forbindelse med arbejdet i siloen.

De pårørende til den 34-årige er blevet underrettet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125