23948sdkhjf

Syv energiselskaber går sammen om nyt fælles selskab

Aura Energi, Bornholms Energi og Forsyning, Ewii, Fonden Langelands Elforsyning, nef Fonden, Nord Energi og SEF står bag etableringen af det nye selskab, der har fået navnet Servia.

Målet med Servia er at udnytte synergier og stordriftsfordele på tværs af selskaberne, og styrke de lokale energiselskaber ved at deles om en række væsentlige ressourcer.

Det nye fælles selskab samler kompetencerne inden for rådgivning og assistance indenfor juridiske opgaver, herunder persondata, indkøb og udbud samt projektledelse, hvilket giver langt bedre muligheder for en faglig videreudvikling og øget professionalisering af ejer-selskaberne.

Forsyningsbranchen er underlagt krav om øget effektivisering samt omfattende og ofte kompleks regulering. Branchen oplever flere administrative byrder og kravene til selskaberne intensiveres konstant blandt andet med gennemførelse af EU-udbud, håndtering af persondata med mere, hvilket ofte gør det nødvendigt at anvende dyre specialistkompetencer.

Der er nedsat en bestyrelse, der består af Carsten Höegh Christiansen fra Aura Energi, Kim Henning Hansen fra Langelands Elforsyning og Rasmus Sielemann Christensen fra Bornholms Energi og Forsyning. Rasmus Sielemann Christensen bliver formand for bestyrelsen.

Pernille Nielsen Johannessen, der hidtil har været Forretningsudviklingsdirektør hos Ewii, bliver direktør for selskabet.

Idéen om at skabe et fælles selskab på tværs af energiselskaberne er opstået på initiativ fra Ewii og fik hurtigt opbakning fra de øvrige selskaber.

- Sammen skaber vi en meget stærk konstruktion, der kombinerer den lokale nærhed med udnyttelse af stordriftsfordele, siger Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i Ewii og fortsætter:

- Vi har alle et stigende behov for disse kompetencer og ved at dele funktionerne i et fælles selskab kan vi opnå en omkostningseffektiv udnyttelse af ressourcerne.

- I Bornholms Energi og Forsyning oplever vi som andre små og mellemstore energi- og forsyningsselskaber at kompleksiteten stiger helt enormt i de her år, og samtidigt er det svært for os at tiltrække og fastholde medarbejdere med stærkt specialiserede kompetencer. Nu går vi 7 selskaber sammen om at skabe et fagligt miljø for specialister i vores branche – og vi gør det for at få adgang til dygtige medarbejdere og for at få billigere priser ved at samle vores indkøb. Det har vi store forventninger til, siger Rasmus Sielemann Christensen, administrerende direktør i Bornholms Energi og Forsyning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157