23948sdkhjf

Minister peger på arealer til 12,4 GW havvind

12-15 parker kan levere mere strøm, end Danmark bruger
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) præsenterer i dag en stor gennemgang af mulige placeringer af kommende havvindmølleparker. Kortlægningen viser, at der er gode placeringer til 12.400 megawatt havvind, som kan levere mere strøm, end man i dag forbruger i Danmark.

Det konstaterer Lars Chr. Lilleholts ministerium i en pressemeddelelse.

De 12.400 megawatt svarer til 12-15 parker, afhængig af størrelsen.

Kortlægningen viser desuden, at vi i Danmark har mulighederne for at opføre minimum 40.000 megawatt havvind.

- Danmark er allerede en stor havvindnation, og kortlægningen viser, at vi har potentiale til meget mere. Vi har så gode forhold for havvind, at vi kan bidrage markant til at dække behovet for grøn el – ikke bare i Danmark, men også i mange andre lande, siger Lars Chr. Lilleholt.

Han peger på, at der i de danske farvande allerede snurrer flere havvindmølleparker, at fire nye er på vej, og at der med energiaftalen fra sommeren 2018 er planlagt yderligere tre kæmpevindmølleparker på minimum 800 megawatt hver

Kortlægningen af havvindpotentialet i de danske farvande er et centralt forarbejde til den såkaldte havvindanalyse, der også blev besluttet med energiaftalen fra 2018, og som blandt andet skal opstille modeller for, hvordan der kan skabes indtægter til staten som følge af, at vindressourcen udnyttes, når havvind ikke længere behøver støtte.

- Nordsøen skal udvikles til et globalt førende område for havvind, hvor vi ikke giver støtte til møllerne. Med den nye plan er vi klar til hurtigt at anvise nye placeringer, når udviklingen inden for havvind for alvor tager fart, siger Lars Chr. Lilleholt.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.767