23948sdkhjf

Forventninger til sorte tal blev ikke indfriet hos Tjæreborg Industri

Tjæreborg Industri i - ja ikke overraskende Tjæreborg - havde forud for regnskabsåret 2018 haft forventninger om sorte tal på bundlinjen. De forventninger blev ikke indfriet, hvorfor ledelsen - trods fremgang -  anser resultatet som værende utilfredsstillende.

Det er bøvl i støberiafdelingen, der har trukket gevaldigt ned.

- Vi har haft ledelsesmæssige udfordringer. Dette kombineret med, et relativt stort tab på et par større projekter i støberiafdelingen, har været årsagen til, at resultatet ikke er som ventet, oplyser Leif Hornbak fra Tjæreborg Industri.

Årets resultat udgør et underskud på 1.694 t.kr., hvilket er en forbedring på 5.978 t.kr. i forhold til 2017, hvor underskuddet udgjorde 7.672 t.kr.,

Så selvom støberi-afdelingen har trukket ned, så er resultatet stadig en forbedring i forhold til 2017.

- Vi har øget omsætningen, specielt indenfor projekter til fjervarmebranchen, forklarer Leif Hornbak.

Forventet udvikling
Tjæreborg Industri har i 2019 foretaget de nødvendige ledelsesmæssige ændringer i støberiafdelingen. Ændringer man allerede kan se en effekten af.

Samtidig er aktivitetsfremgangen til den danske fjernvarmebranche fortsat ind i 2019.

Ledelsen har derfor en positiv forventning til 2019 og forventer et overskud på ca. 3 mio.kr.

Tjæreborg Industri har specialiseret sig indenfor fagområderne energisystemer, fjernvarme, elanlæg, stålkonstruktioner og beton.

Tjæreborg Industri A/S
t.kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 92.050 85.990
Driftsresultat -350 -6.186
Resultat før skat -2.118 -9.197
Årets resultat -1.694 -7.672
Egenkapital 39.499 41.078
Antal ansatte 164 168
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078