Alt tegner til, at klimaudfordringerne bliver et vigtigt tema i den kommende valgkamp, og for et par uger siden var jeg tilhører på et arrangement hos Dansk Fjernvarme om netop det emne. På debatmødet var ungdomspartierne stærkt repræsenteret, og det er jo rigtig godt, at vi – unge som gamle - forholder os til emnet, for det er vigtigt. Og det er især godt, at ungdommen markerer, at der skal handling til.

I debatten bliver det ofte sagt, at vi især skal passe på klimaet for børnenes skyld, for det handler om deres fremtid. På debatmødet deltog også Margrethe Brun Hansen, der er børnepsykolog, hendes indlæg havde overskriften ”Hvad stiller vi op med klima-angsten”.

I sit indlæg fortalte Margrethe Brun Hansen, at hun møder flere og flere børn og unge, som i den grad er bange for klimaændringerne. Hun trak paralleller fra 70’ernes angst for atomkrig til nutidens angst for ændringer i klimaet.

Som udgangspunkt er det jo ikke noget nyt, at vi er bange, jeg tror ikke, vi har haft en generation, som ikke har været bange for et eller andet.

Men ifølge Margrethe Brun Hansen er der en stor forskel, for angsten for atomkrig var mere håndgribelig og forståelig, desuden var der løsninger. I dag har børn og unge adgang til alskens medier og alverdens viden på nettet, og de voksne signalerer, at de er magtesløse over for klimaændringerne. Og så er det meget naturligt, at børnene bliver bange for, at der ikke er styr på sagerne.

Det fik mig til at tænke over begrebet angst. Psykiatrifonden definerer angst sådan her:

- Angst er en naturlig reaktion på oplevet fare. Angsten sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt og for eksempel flygter eller forsvarer os, når vi føler os truede. Men nogle mennesker reagerer på begivenheder eller i situationer, der ikke almindeligvis udløser angst. Det vil sige, at den naturlige angstreaktion er ude af proportion med den reelle fare.

Jeg hæfter mig især ved den sidste linje. Og ligesom den føromtalte børnepsykolog efterlyser jeg også et sprog, som kan forklare, hvad det her handler om på en god og saglig måde. Uden angst og drama. Jeg tror, at vi skal passe på, at debatten ikke bliver alt for dommedagsagtig. Og det er faktisk lidt af et paradoks, for jo mere oplyste vi bliver, jo større er risikoen for, at vi opfører os uhensigtsmæssigt.

Tag for eksempel bare debatten om vores drikkevand fra hanen og de mange historier om pesticider i vores grundvand. Vi skal informere om og følge udviklingen omkring grundvandet med den største alvor, men jeg er faktisk ikke i tvivl om, at angsten for pesticider får nogle til at undlade at tappe sig et glas vand fra hanen, og det er en skam.

Som repræsentant for landets vandværker kan jeg uden tøven slå fast, at der ikke er grund til at lade flaskevand snige sig ind i husholdningen.

Slå jer bare løs i vores dejlige vand fra hanen.   

Artiklen er en del af temaet Klumme.