23948sdkhjf

Husstandsmølleproducent med lille overskud: Ja, vi overlevede da

Husstandsmøllerne og dermed også husstandsmølleproducenterne har haft hårde vilkår de senere år.

Det gælder også hos KVA Vind i Skjern.

Her har de seneste år budt på underskud, men nu ser det dog alligevel ud til, at vinden blæser i den rigtige retning.

Der er nemlig sorte tal på bundlinjen for 2018, der også har budt på lidt af en rekordordre.

Sorte tal
KVA Vind ender i 2018 ud med en bruttofortjeneste på 1.648.490 kroner og et resultat efter skat på den rigtige side af nul.

I 2018 er underskuddet på -600.000 nemlig vendt til et overskud på +400.000. Af ledelsesberetnignen fremgår det, at resultatet er tilfredsstillende.

Direktør Kurt Østergaard er dog lidt mere tilbageholdende med at kaste om sig med ordet tilfredsstillende.

- Ja, vi overlevede da og ser lyst på fremtiden, skriver han i en mail til Energy Supply.

Sydkorea / Danmark
At Kurt Østergaard ser lyst på fremtiden skyldes ikke mindst, at virksomheden i december 2018 landede en ordre på 1.000 husstandsmøller til levering i Syd Korea over de næste 10 år.

Det er det sydkoreanske selskab KOEN, der har været i Astrup ved Skjern for at aflægge ordren. Og den forventes at kaste lidt godt af sig.

- Aftalen som vi har indgået med Asien forventes der en væsentligt omsætningsstigning inden for de næste 2-3 år, skriver selskabet i ledelsesberetningen.

KVA Wind vil fortsætte med at markedsføre KVA Vind 10-15 møllen i udlandet, og selvom markedet i Danmark er lidt trægt, så fortsætter KVA Vind også markedsføringen her.

* Der er ingen ansatte i virksomheden, da alt mandskab er lejet. 

KVA Vind A/S
kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 1.648.490 737.108
Driftsresultat 567.664 -667.864
Resultat før skat 407.193 -692.618
Årets resultat 460.345 -692.618
Egenkapital 3.281.457 2.821.112
Antal ansatte 0* 0*
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018

Artiklen er en del af temaet Husstandsmøller.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093