23948sdkhjf

CTR skruer op 80 MW elkedel

Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR) har behov for etablering af ny spids- og reservelastkapacitet til forsyning af deres forsyningsområde i de fem interessentkommuner - Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby.

En del af CTRs spids- og reservelastanlæg er efterhånden ved at være forældede. Samtidig lukkes Svanemølleværket ned og dermed forsvinder der 270 MW spids- og reservelast.

CTR har derfor udarbejdet et projektforslag til etablering af en 80 MW elkedel på Transformervej 7a i Herlev til spids- og reservelast.

- Det skal ikke ses som en erstatning for Svanemølleværket, da det (Svanemølleværket, red.) kun udgør en lille del af CTRs totale system. Udskiftningen sker i forhold til den grønne omstilling, hvor vi kigger på ,hvad der kan erstatte de af CTRs anlæg, der stammer fra 80’erne, og derfor er noget forældede, siger vicedirektør hos CTR Jan Hindsbo og uddyber:

- Vi laver ikke mere kapacitet, men vi sætter en elkedel ind, og så er der andre steder i ringen, vi piller oliekedler ud.

Projektforslaget omfatter en investering på 48,5 mio. kr. til etablering af komplet spids- og reservelastcentralelkedel med 80 MW elkedel.

Placeringen gør det billigt
Elkedlen skal opstilles på Transformervej 7a i Herlev. Her står der i dag en vekslerstation og udgør et knudepunkt til Vestforbrænding. På en matrikel i umiddelbar nærhed af nummer 7a har Energinet en transformerstation.

Og det er netop det, der gør, at CTR kan holde prisen forholdsvist langt nede.

- Det er ekstremt billigt, fordi vi kan bruge en del af det eksisterende udstyr. Der skal kun smides en transformer mere op, og det klarer Energinet, og vi har allerede pumperne, forklarer han.

Offentlig høring
I henhold til Varmeforsyningsloven skal projektforslag til etablering af spids- og reservelastforsyning i fire ugers offentlig høring blandt berørte parter inden den endelige politiske behandling.

Såfremt Miljøudvalget tiltræder indstillingen, sendes projektforslaget i høring og sendes derefter til endelig politisk behandling og Byrådets godkendelse.

Status hos CTR er lige nu, at der arbejdes hen mod en final investment dicision.

- Den tager vi først, når myndighedsbehandlingen er på plads, men vi forventer at kedlen står klar til fyringssæsonen 2020/2021, siger Jan Hindsbo.

Svanemølleværket
I alt har CTR spids- og reservelast på 1000 MW – hvor altså 270 MW af dem indtilvidere befinder sig på Svanemølleværket.

Eftersom det skal lukkes og laves om til museum, skal Hofor og CTR altså ud og finde de 270 MW andetsteds.

Det problem er der dog ikke fundet en løsning på endnu.

- Det arbjeder vi på sammen med Hofor, slutter Jan Hindsbo.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078