23948sdkhjf

Se listen: Så meget skal elnetselskaberne effektivisere for

Forsyningstilsynet har netop truffet 45 afgørelser, der sænker den øvre grænse for, hvor mange penge landets elnetvirksomheder kan opkræve hos elforbrugerne.

Afgørelsen giver elnetvirksomhederne, der er monopoler uden pres fra konkurrence, tilskyndelse til at blive mere effektive og holde fokus på omkostningerne – helt på linje med det konkurrencepres, som kommercielle virksomheder arbejder under. 

Det oplyser Forsyningstilsynet i en pressemeddelelse.

Forsyningstilsynets afgørelse betyder, at landets 45 elnetselskaber samlet set får beskåret muligheden for at hente indtægter over kundernes elregning med i alt 55 mio. kr. i 2019.

De 55 mio. kr. svarer til ca.1,1 pct. pct. af virksomhedernes driftsomkostninger og investeringer. Det samlede effektiviseringskrav bliver udmøntet i specifikke krav til hver enkelt virksomhed.

I praksis sådan at de mest effektive virksomheder får de lempeligste krav om at blive bedre, mens de mindst effektive får de største krav om at blive mere effektive.

Grundig analyse
Afgørelsen er baseret på en grundig analyse af omkostningerne i hver enkelt elnetvirksomhed. Analysen viser, at der potentiale for en effektivisering af elnetselskaberne.

- Elnetvirksomhederne er ikke underlagt et konkurrence-pres som kommercielle virksomheder. Derfor har vi nu foretaget en grundig analyse af virksomhedernes omkostninger. Og analysen viser at en række elnetvirksomheder har for høje omkostninger på en række områder, siger Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet.

Metoden, der er anvendt i analysen, omfatter både drifts- og kapitalomkostninger og dermed virksomhedernes samlede økonomi.

- Den totaløkonomiske benchmarking sikrer således en bedre sammenhæng mellem virksomhedernes tilskyndelse til vedligeholdelse og investering i nye omkostningseffektive anlæg”, siger Carsten Smidt.

Forsyningstilsynet krav om større effektivitet i elnetvirksomhederne er fordelt på to områder; nemlig på driften af virksomhederne og på virksomhedernes evne til at levere el til kunderne uden afbrydelser.

Forsyningstilsynets effektiviseringskrav omfatter ikke virksomhedernes omkostninger til energibesparelser.

Så meget skal der effektiviseres for

Cerius A/S: 13.690.000 kr.

Dinel: 1.700.000 kr.

Elektrus. 20.000 kr.

Elinord: 0 kr.

El-net Hillerød: 0 kr.

El-net Randers: 80.000 kr.,

Elnet Zealand: 0 kr.

Evonet: 3.460.000 kr

Flow Elnet: 250.000 kr.

GEV Net: 20.000 kr.

Hammel Elforsyning Net: 0 kr.

Hjerting transformatorforening: 0 kr.

Hurup Elværk Net: 0 kr.

Ikast Værkerne Net: 30.000 kr.

Kibæk Elværk: 30.000 kr.

Kjellerup Elnet: 0 kr.

Kongerslev Elnet: 0 kr.

Konstant: 60.000 kr.

L-Net : 0 kr.

Læsø Elnet: 90.000 kr.

Midtfyns Elforsyning: 0 kr.

N1: 480.000 kr.

Nakskov Elnet: 210.000 kr.

Net8800: 490.000 kr.

Nibe El Forsyning: 10.000 kr.

NKE-Elnet: 150.000 kr.

NOE Elnet: 40.000 kr.

Nord Energi net: 1.180.000 kr.

Radius Elnet: 27.500.000 kr.

RAH: 1.120.000

Ravdex: 0 kr.

Struer Forsyning Elnet: 170.000 kr.

Sunds Elforsyning: 0 kr.

Tarm Elværk Net: 0 kr.

Thy Mors Energi Elnet: 1.670.000 kr.

Tre-for El-net: 590.000 kr.

Veksel: 0 kr.

Vestjyske Net 60 KV: 0 kr.

Videbæk Elnet : 0 kr.

Vildbjerg Elværk: 0 kr.

Vordingborg Elnet: 10.000 kr.

Vores Elnet: 700.000 kr.

AAL El-net: 0 kr.

Aars-Hornum Net: 0 kr.  

Kilde: Forsyningstilsynet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064