23948sdkhjf

Regeringen vil regne på klimaeffekten af alle nye love

Trækker denne lov i retning mod et bedre klima eller gør den det vanskeligere at nå klimamålsætningerne?

Det skal Folketingets politikere vide, når de stemmer love igennem, mener regeringen.

Det skriver Altinget.

Derfor skal en ny klimalov sikre, at alle lovforslag i Folketinget bliver underlagt et særligt klimablik.

- Vi arbejder på et forslag om, at alt lovgivning skal klimavurderes – altså, hvad er den klimamæssige konsekvens af forslaget? Det skal man fordi det er fornuftigt, politikerne er opmærksomme på det, siger klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til Altinget.

Forslaget vil være en del af regeringen bud på en ny klimalov, der dog først vil blive præsenteret samlet efter et valg.

Det er ingen nyskabelse, at konsekvenser af lovforslag er en del af lovarbejdet.
I dag vurderes det for eksempel allerede, hvad et lovforslag har af økonomiske og administrative konsekvenser for staten og erhvervslivet, ligesom embedsværket også beskriver, hvordan loven harmoner med EU-retten og hvad det måtte have af miljømæssige konsekvenser.

- Der foregår allerede konsekvensvurderinger af lovforslag, så det vil være en udvidelse, der sikrer klimahensynet kommer med, siger Lars Chr. Lilleholt til Altinget.

Hos den grønne tænketank Concito er der umiddelbart opbakning til regeringens ønske – dog ser man gerne forslaget blev udvidet endnu til at gælde mere end blot lovforslag.

Han peger på, at regeringen og Dansk Folkeparti for nyligt indgik en stor infrastrukturaftale, hvor der ikke var lavet nogen vurderinger af effekten på klimaet.

- Der er det jo lidt sent at få en vurdering, når lovforslaget bliver fremlagt, for beslutningen er allerede politisk taget. Vi mener, at der altid skal ligge en klimavurdering til grund i den politiske beslutningstagen, siger Christian Ibsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156