23948sdkhjf

Energiselskab skal betale trecifret millionbeløb tilbage til kunderne

Energiselskabet Verdo i Randers har overfaktureret firmaets knap 13.000 varmekunder for et trecifret millionbeløb, skriver Finans.

Det fremgår af en ikke-offentliggjort afgørelse fra Forsyningstilsynet, der har pålagt Verdo at betale 235 mio. kr. tilbage til kunderne.

I det fjernvarmeselskaber er underlagt hvile-i-sig-selv-princippet må de ikke må tjene flere penge, end hvad der skal til for at sikre varmeforsyningen til borgerne.

Sektoren har dog brugt en bestemmelse, som energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) har kaldt 'et hul i loven', til at indregne en særlig rente i varmeprisen. På den måde har Verdo i perioden 2000-2014 overfaktureret kunderne for 440 mio. kr.

Forsyningstilsynet har endnu kun taget stilling til de første seks år, og har besluttet, at Verdo for den periode skal betale 235 mio. kr. inklusive renter retur. 

- Det er sjældent, at vi ser den type af sager gående så langt tilbage, hvor forrentningen har været opkrævet, uden at der har været tilladelse til det, siger direktør i Forsyningstilsynet Carsten Smidt til Finans.

- Vi mener selvfølgelig, at vi har gjort det rigtige, og hvis det ikke er tilfældet, så betaler vi de penge tilbage. Fred være med det, siger Verdos direktør, Kim Frimer, til Finans.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11