23948sdkhjf

Fjernvarmemand skal styre fjernkølingen i hovedstaden

Hofor ansætter maskinmester Jakob Thanning som ny chef for Fjernkøling.

Han erstatter Flemming Birck Pedersen, der fik et lille år på posten. 

- Det er med stor glæde, at jeg kan fortælle, at vi er blevet enige med Jakob Thanning om, at han tiltræder som chef for Fjernkøling i Hofor. Der var et bredt og kompetent ansøgerfelt til stillingen. Med Jakob får vi en særdeles stærk kandidat, både hvad angår ledelsesevner, faglig viden om fjernkølingsteknologien og forretningspotentialerne, siger direktør for Økonomi & Forretning i Hofor, Jan Kauffmann.

Fra varme til køl
Jakob Thanning har mange års erfaring fra fjernvarmeområdet og har været ansat i Hofor siden 2005. De sidste 5 år har han været sektionsleder i Drift Fjernvarme, en afdeling, der også har haft det løbende ansvar for drift og vedligehold af Hofors fjernkølingsanlæg.

- Fjernkøling spiller en væsentlig rolle i Københavns moderne, fleksible og bæredygtige energisystem. Det er jo helt unikt, at vi her i vores hovedstad kan bruge det omkringliggende havvand til holde byens offentlige- og erhvervsejendomme kølige. Vi slipper for kæmpemæssige airconditionanlæg på tage og husfacader, og det er godt for både bylivet og byens CO2-regnskab. Jeg glæder mig derfor rigtigt meget til at være med til at udvikle fjernkøleområdet, så endnu flere bydele og bygninger kan kobles til nettet, siger Jakob Thanning.

Maskinmester med ledelseserfaring
Den 42-årige maskinmester, der også er i gang med en MBA lederuddannelse, ser frem til at stå i spidsen for et hold af dygtige fjernkølings-specialister.

- Hofor er en dynamisk arbejdsplads, og jeg er glad for, at jeg får mulighed for at bringe min erfaring og faglighed i spil i nye og spændende sammenhænge inden for samme organisation. Med de kompetente kolleger i Fjernkøling kan det kun blive interessant og sjovt at sikre fortsat vækst og udvikling af fjernkøleområdet, siger Jakob Thanning. 

Jakob Thanning tiltræder stillingen som chef for Fjernkøling i Hofor den 1. maj 2019.

Flemming Birck Pedersen valgte at sige sin stilling som fjernkølingschef op, da han fik tilbudt et job hos Energinet i Fredericia. 

Artiklen er en del af temaet Fjernkøling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.594