Skuffeprojekter, energiproduktion og nyttiggørelse af restprodukter i dobbelt A
Af At drive et renseanlæg er mere end oprensning af spildevand. I Aalborg har de taget meget mere på deres kappe.
Det handler om nyttiggørelse af ressourcer og restprodukter, reduktionen af energiforbrug og udfasningen af fossile brændsler.
Make-over til en fyrreårig
Hos Aalborg Forsyning har man i mange år været i gang med at lukke for en masse små renseanlæg. Det betyder at man i dag står tilbage med to store – og aldrende - værker.
Aalborg Renseanlæg Vest og Aalborg Renseanlæg Øst, som hver dag modtager spildevand fra ca. 225.000 borgere og flere hundrede virksomheder i Aalborg og Rebild Kommune
Det ene af dem, Renseanlæg Vest, har med 40 år på bagen haft behov for en makeover af den helt store slags.
Rent faktisk i millionklassen.
Slam-varmevekslerne skal udskiftes og bundfældningsegenskaberne forbedres. Og så er der etableret en langt bedre bundbeluftning.
- Vi har to rådnetanke fra 1983, som er taget ud af drift til renovering. Vi har også opført nyt kondensatbygværk og installeret nye gasmotorer, fortæller Søren Brask-Pedersen, projektleder hos Aalborg Vand.
Aalborg Vand har været i gang med opgraderingen af anlægget i et godt stykke tid, men kan allerede nu se en vis besparelse ved tiltagene. Alene den nye bundbeluftning giver en besparelse på 750.000 kWh strøm om året.
Samtidig sender de nye gasmotorer hvert år godt 4 mio. kWh ud på elnettet, mens størstedelen af overskudsvarmen fra motorerne bruges på renseanlægget. Resten sendes ud i fjernvarmenettet.
Selskabets andet renseanlæg Aalborg Renseanlæg Øst fra 1975 har lige været gennem en lignende tur.
Den gamle historie
At det har været nødvendigt at opgradere de to anlæg en smule skyldes ikke, at anlæg eller teknologier er håbløst forældede, blot at Aalborg Vand hele tiden arbejder med at forbedre og optimere håndteringen af spildevand.
Rent faktisk har selskabet været ret forudseende, når det kommer til at skrue en optimal rensningsproces sammen.
- Løsningen på renseanlæggene i Aalborg var langt forud for, hvad man ellers har gjort. Vi arbejdede ud fra forsigtighedsprincippet. Vi var allerede tidligt ude og sige, at vi ikke ville køre slammet på landbrugsjord, og at vi heller ikke bare ville brænde det. Men hvem gider høre den gamle historie i dag, siger produktionschef hos Aalborg Forsyning, Helle Strandbæk.
Derfor vil hun også langt hellere tale om, hvad man gør i dag - på daglig basis - i forbindelse med nye teknologier og de 17 verdensmål.
De 17 verdensmål
Snart sagt har alle virksomheder og selskaber med respekt for sig selv kastet sig over FNs 17 verdensmål. Det gælder også i Aalborg. Her er det blandt andet mål nummer 12: Ansvarlig forbrug og produktion, der er i fokus.
- Vi vil blandt andet reducere vores ressourceforbrug, for eksempel anvendelsen af kemikalier i rensningen af spildevandet, også selvom hovedparten af spildevandsrensningen allerede i dag foregår biologisk ved hjælp af bakterier. Vi skal kunne genbruge og genanvende vores restprodukter og udfase brugen af fossile brændsler, siger Helle Strandbæk.
Hun fortæller, at selskabet allerede er godt i gang.
Siden 1999 har selskabet konverteret de 35.000 tons affald, der blev tilbage efter renseprocessen, til at være en ressource.
Slammet opgraderes til biobrændsel og erstatter kul og råstoffer. Sandet vaskes og genanvendes, mens ristegodset afbrændes. På den måde udnytter man både energien og asken.
Nye teknologier og skuffeprojekter
To renseanlæg med nogen år på bagen, betyder at der engang ude i fremtiden skal bygges nyt. Det betyder dog ikke, at Aalborg Vand sidder med hænderne i skødet. Der skal hver dag og hele tiden tænkes i optimeringer og besparelser.
- Vi afsætter restprodukter fra spildevandsrensning til industrien, hvor de erstatter både fossile brændsler og råstoffer. På trods af denne cirkulære tankegang skal vi på sigt have fundet nye løsninger til udnyttelsen af ressourcerne i spildevandet og slammet. Kan det gøres på en anden og mere bæredygtig måde, siger Helle Strandbæk, der kigger her og der og alle vegne for at optimere på processen på renseanlæggene.
Men hun må erkende at de teknologier, der virker og er økonomisk fordelagtige ét sted, måske ikke just fungerer i Aalborg.
- Udviklingen går ikke særligt stærkt. Vi har levetidsforlænget vores slamtørringsanlæg til 2030. Til den tid skulle der gerne være nye teknologier og afsætningsmuligheder på markedet. Vi har også kigget på et fosforanlæg, men vi kan med de nuværende teknologier ikke få nok fosfor ud af spildevandet til det bliver en økonomisk fordelagtig case for os, fortæller hun.
Derfor er mange projekter endt som skuffeprojekter, som med jævne mellemrum bliver taget op til revision, indtil den dag teknologien og økonomien er med dem.
Indtil da fortsætter Aalborg Vand med at tænke i besparelser, optimeringer, cirkulært og bæredygtigt.
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
