23948sdkhjf

Efter kontrol: Nye regler for varsling af prisstigninger på varmen

Forsyningstilsynet går nu i gang med at opdatere en vejledning til fjernvarmevirksomhederne om, hvordan virksomhederne skal varsle forbrugerne om forestående prisstigninger.

Initiativet kommer efter, at Forsyningstilsynet har gennemført et kontrolprojekt, der viser, at flere fjernvarmeselskaber ikke har informeret forbrugerne rettidigt og godt nok om nye og højere priser pr. 1. januar 2019. 

Kontrollen af, hvornår og hvordan de 14 fjernvarmevirksomheder har varslet forbrugerne om forestående prisstigninger, tegner et ret broget billede. Og alle fjernvarmeforbrugere har krav på at blive varslet om markante prisstigninger i god tid, siger Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet.  

Det skriver Forsyningstilsynet i en pressemeddelelse.

Forskelligt fra selskab til selskab
Forsyningstilsynet har undersøgt, hvordan 14 fjernvarmevirksomheder med de største prisforhøjelser har varslet forbrugerne. Kontrollen viser, at information og varsling af prisforhøjelser sker meget forskelligt fra fjernvarmevirksomhed til fjernvarmevirksomhed.

 I tre tilfælde har fjernvarmevirksomheder udskudt datoen for ikrafttræden af prisstigning efter dialog med Forsyningstilsynet. 

- Kontrollen af de 14 fjernvarmevirksomheder får os til at konkludere, at der brug for at tydeliggøre hvordan reglerne skal forstås, så fjernvarmevirksomhederne ikke er i tvivl om hvornår og hvordan varsel om prisstigninger skal ske, siger Carsten Smidt. 

Forsyningstilsynet tager nu kontakt til fjernvarmevirksomhedernes interesseorganisationer med henblik på at få sat arbejdet med en ny vejledning i gang og få gennemført en ensartet praksis for varsling af forbrugerne.

Fakta om Forsyningstilsynets kontrol

Forsyningstilsynets netop gennemførte kontrol af, hvordan forbrugerne er blevet varslet om prisforhøjelser fra august 2018 til januar 2019 viser blandt andet:

  • én fjernvarmevirksomhed varslede forbrugerne individuelt tre måneder før prisforhøjelse trådte i kraft.
  • tre virksomheder varslede forbrugerne mindre end tre måneder før prisforhøjelserne trådte i kraft.
  • ti virksomheder varslede forbrugerne tre måneder før prisforhøjelserne trådte i kraft, men det skete alene på virksomhedernes generalforsamling og hjemmeside.

Kilde: Forsyningstilsynet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11