23948sdkhjf

Nye energiprojekter på vej

Kystbeskyttelse
Reersø Pumpelag har anmodet Kalundborg Kommune om at påbegynde et kommunalt fællesprojekt vedrørende kystsikring af pumpelagets område. Kystdirektoratet vurderer, at der er behov for beskyttelse mod erosion og oversvømmelse i Reersø området og anbefaler, at muligheden for at inddrage en nærliggende ejendom undersøges.

Sagen har været behandlet i teknik- og miljøudvalget, der anbefaler at kommunalbestyrelsen imødekommer anmodningen. /Kalundborg Kommune

Genbrugsplads
Vejen byråd skal beslutte, om projekt og udbudsform for etablering af en ny genbrugsplads i Vejen skal godkendes.

Udvalget for teknik og miljø og økonomiudvalget har begge godkendt projektet og godkendt, at arbejdet udbydes i hovedentreprise.

Giver byrådet grønt lys, forventes udbudsmaterialet klar til udsendelse i starten af april med frist for afgivelse af tilbud 24. april. /Vejen Kommune

Regnvandsbassin
Sønderborg Forsyning ønsker at etablere et regnvandsbassin på 7.000 kvm i Nybøl til forsinkelse af regnvand fra blandt andet et nyt boligområde ved Påkjær Vænge inden udløb til Bredbækken i Nybøl, hvilket kræver en ændring af den eksisterende lokalplan.

Teknik- og miljøudvalget i Sønderborg Kommune har givet grønt lys for udarbejdelse af et lokalplantillæg./Sønderborg Kommune

Solvarmeanlæg
Randers byråd har godkendt forslag til Lokalplan 684 - Solvarmeanlæg ved Værum og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg, som herefter fremlægges i otte ugers offentlig høring.

Det nye plangrundlag giver mulighed for etablering af et solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning, skorsten og akkumuleringstank. /Randers Kommune

Udskiftning af lysanlæg
Esbjerg Kommune skal have udskiftet de gamle halogen- og damplamper med nye LED-projektører til et lys niveau på 125 Lux på kommunens boldbaner. Der er lysanlæg på både vinterbaner og helårsbaner.

Belysningsanlæggene er sikkerhedsmæssigt så nedslidte, at byrådet har besluttet, at fremrykke projektet et år fra 2020-22 til 2019-21, med en anlægsbevilling på 7.258.000 kr. til Kultur & Fritidsudvalget. /Esbjerg Kommune

Solcelleanlæg
Forslag til lokalplan 700-76 er udarbejdet efter ønske fra FOGC Sol ApS (Bregentved gods m.fl.) og omfatter et markareal, beliggende nord for Freerslev, på knap 33 ha. Arealet ligger i dag i landzone.

Forslaget, som drejer sig om en solcellepark syd for Langesnave, har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 04-12-2018 til den 30-01-2019. Byrådet tog torsdag stilling til den endelige vedtagelse af lokalplanen./ Faxe Kommune

Solcelleanlæg
Forslag til lokalplan 700-77 er udarbejdet efter ønske fra Faxe Sol ApS (Bregentved gods m.fl.) og omfatter et markareal, beliggende nord for Freerslev, på knap 97 ha. Arealet ligger i dag i landzone.

Forslaget, som drejer sig om en solcellepark nord for Freerslev, har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 04-12-2018 til den 30-01-2019. Byrådet tog torsdag stilling til den endelige vedtagelse af lokalplanen. / Faxe Kommune

Solcelleanlæg
Forslag til lokalplan 700-78 er udarbejdet efter ønske fra PV Haslev ApS (Bregentved gods m.fl.) og omfatter et markareal, beliggende øst for Høsten Torp, på knap 83 ha. Arealet ligger i dag i landzone.

Forslaget, som drejer sig om en solcellepark øst for Høsten Torp, har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 04-12-2018 til den 30-01-2019. Byrådet tog torsdag stilling til den endelige vedtagelse af lokalplanen. / Faxe Kommune

Fjernvarmeforsyning
Miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune har besluttet, at et projektforslag fra Verdo Varme A/S for fjernvarmeforsyning af erhvervsejendomme i Randers SV skal sendes i fire ugers høring, og at projektforslaget herefter kan godkendes administrativt, hvis høringen ikke medfører væsentlige indsigelser.

Projektforslaget omfatter konvertering af eksisterende naturgasområde til fjernvarmeforsyning og indebærer, at der etableres forsyningsledning fra Verdo Varme A/S’ eksisterende ledningsnet samt distributions- og stikledninger.

Projektforslaget dækker fjernvarmeforsyning af 35 erhvervsejendomme. /Randers Kommune

Pumpe
Teknik- og miljøudvalget i Nyborg Kommune anbefaler over for byrådet, at der frigives 163.000 kr. til projektering og udbud af pumpeløsning ved havneslusen med henblik på en løsning til minimering af problemerne ved højvande.

Den nuværende havnesluse kan ikke løse udfordringerne med at tilbageholde havvandet fra at trænge ind i voldgravsanlægget ved højvande, samtidig med at vandet fra vandløbene, der leder vand til voldgravsanlægget, i dag kun kan pumpes ud i havnebassinet ved Beredskabsstyrelsens hjælp. Dette sker ved at lægge slanger over Storebæltsvej med heraf følgende gener for trafikafviklingen. / Nyborg Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063