23948sdkhjf

Endnu en kvindelig topprofil på vej ind i Vestas’ bestyrelse

Der er lagt op til markant udskiftning i vindmølleproducentens bestyrelse, når man den 3. april afholder ordinær generalforsamling.

Fem af otte medlemmer har nemlig meddelt, at de ikke genopstiller.

Reelt er alle medlemmer på valg, men Bert Nordberg, Carsten Bjerg, Henrik Andersen, Jens Hesselberg Lund og Lars Josefsson genopstiller alle og ventes at blive genvalgt.

Derimod genopstiller Eija Pitkänen, Henry Sténson og Torben Ballegaard Sørensen ikke, og det betyder, at tre nye medlemmer skal ind i bestyrelsen.

Vestas har allerede tidligere offentliggjort, at man gerne vil have tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt ind i bestyrelsen, og af indkaldelsen til generalforsamlingen fremgår det, at man også foreslår Bruce Grant og Eva Merete Søfelde Berneke som medlemmer af bestyrelsen.

Eva Berneke er CEO for KMD og har tidligere beklædt topposter hos blandt andet TDC og McKinsey og Co. Hun er desuden medlem af bestyrelsen hos blandt andet Lego.

Bruce Grant er bestyrelsesformand for det amerikanske konsulentfirma Applied Value LLC.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.211