23948sdkhjf

Manglende dokument fra 1967 sparker solvarme-anlæg til hjørne

Indvielsen af SK Forsynings nybyggede Halsskov Halmvarmeværk skulle have været suppleret af første spadestik til et 20 millioner kroner dyrt solvarme-anlæg fra Aalborg CSP.

Det kom dog ikke til at gå sådan, skriver Sjællandske.

Halmværket blev ganske vist indviet, men hverken borgmester John Dyrby Poulsen eller energi-, forsynings- og klimaminster Lars Christian Lilleholt var udstyret med en spade ved festlighederne.

Det store solvarmeanlæg er nemlig blev sparket til hjørne på grund af et manglende dokument fra 1967.

Dokumentet udgør den dispensation, der er nødvendig, hvis det skal være lovligt at opføre solpaneler i en afstand af 25 meter fra en gravhøj i stedet for de normale 100 meter. Anlægget kan ikke være på arealet, såfremt 100 meter reglen skal overholdes.

- Der arbejdes på højtryk for at finde dokumentet, men med sammenlagte kommuner er arkivsøgning ikke nogen enkelt sag. Og jeg kan da undrer mig over, at Museum Vestsjælland ikke kom med nogen indsigelser, de to gange den nuværende lokalplan med en byggeafstand til gravhøjen på 25 meter var i høring, siger Flemming Erichsen, socialdemokratisk byrådsmedlem og formand for SK Forsyning til Sjællandske.

Årsagen til at der arbejdes på højtryk er at SK Forsyning skal have idriftsat anlægget senest 30. juni i år, hvis selskabet skal gøre sig forhåbning om at få 2,5 millioner kroner i statsstøtte.

Ordren med Aalborg CSP er grundet forsinkelsen ikke skrevet under.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081