23948sdkhjf

Hofors fjernkølingschef blev ikke gammel i gårde

I april sidste år tiltrådte Flemming Birck Pedersen stillingen som fjernkølingschef hos Hofor. Han overtog - efter Henrik Lorentsen Bøgeskov -  en solid forretning i vækst med en omsætning i regnskabsåret 2017 på 53 millioner kroner og et resultat efter skat på cirka 17 millioner.

Men nu er han altså efter knapt et år klar til at give stafetten videre.

- Da jeg har sagt ja til en stilling i Energinet i Fredericia er mit nuværende job ledigt, skriver han i et opslag på Linkedin.

I samme opslag skriver han:

- Hofor Fjernkøling er inde i en positiv udvikling, salget går strygende og vi kobler løbende nye kunder til. Leverancen til kunderne slog rekord i den varme sommer 2018 og jeg har været meget glad for den engagerede og kompetente medarbejderstab.

Mens han vender snuden mod Fredericia og Energinet, er Hofor på udkig efter en ny direktør for fjernkølingsforretningen.

Hvis man skulle have lyst til at prøve kræfter med den slags, kan man nå at søge endnu. Der er nemlig ansøgningsfrist i morgen.

Artiklen er en del af temaet Fjernkøling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094