23948sdkhjf

Medstifter trækker sig: Ny mand i direktørstolen hos vind-virksomhed

Michael Høj Olsen

Det er navnet på Global Wind Services (GWS) nye CEO. Han tager over efter medstifter af virksomheden Lars Petersen, som vil fortsætte i GWS som salgs- og marketingschef med ansvaret for både salg og forretningsudvikling.

Ifølge bestyrelsesformand Richard Olav Aa har bestyrelsen og Lars Petersen længe diskuteret, hvordan ledelsen af virksomheden i fremtiden skulle skrues sammen, og har efter en længere proces fundet den bedste mand til at lede virksomheden

- GWS er i storform og jeg er glad for at overlade CEO-rollen til Michael, siger Lars Petersen og fortsætter:

- At forlade positionen som CEO er ikke en beslutning, der har været nem at tage, men tiden er inde til at overlade det til Michael. Jeg er entreprenør i hjertet og lige nu har GWS brug for nogle andre kompetencer på den videre rejse.

Ikke ny i GWS
Michael Høj Olsen er ikke en ny mand hos GWS. Han har været ansat som COO siden 2014 og har blandt andet været med til at accelerere væksten og styrke det kommercielle set-up og kunderelationerne.

- Jeg er glad for at få muligheden for at lede den fortsatte vækst og udvikling af GWS, siger Michael Høj Olsen, der forud for sin ansættelse hos GWS har været ansat hos Vestas. 

CEO-rokaden er gennemført med øjeblikkelig virkning. 

Om Global Wind Services

GWS beskæftiger sig med installation og service af onshore og offshore vind

GWS er grundlagt i 2008.

Selskabet har kontorer i ti lande og 1.000 ansatte verden over. 

Omsætningen har rundet de 100 millioner euro

Hovedkontoret ligger i Fredericia

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093