23948sdkhjf

Find dine strømslugere og spar 1.000 kroner

Når danskerne skal underholdes, kommer elmåleren ofte på overarbejde. Hele 35 pct. af danskernes strømforbrug går nemlig til tv, computer, spillekonsoller og lignende.

Også de klassiske hårde hvidevarer som vaskemaskine, tørretumbler og køleskab fylder godt i strømforbruget i de danske hjem med 36 pct.

Det viser en opgørelse fra Energistyrelsen.

- Én krone sparet, er en krone tjent. Og det gælder i sandhed også, når vi taler om vores elforbrug. Der bliver løbende arbejdet på at gøre alt fra computere til køleskabe mere energieffektive, men mønstrene i vores strømforbrug ændrer sig jo hele tiden. Derfor er der ingen tvivl om, at det er en god idé at kende sit eget strømforbrug, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Spar 1.000 kr. om året
I gennemsnit bruger vi hver især ca. 1.600 kWh strøm om året, hvilket svarer til en årlig elregning på ca. 3.200 kr. Og mens de 35 pct. af forbruget går til tv og underholdning, så går typisk ca. 20 pct. til vask og 12 pct. til belysning.

Ved at være bevidst om sine vaner og vælge de mest energieffektive apparater, kan en gennemsnitsdansker barbere op mod 1.000 kr. af sin elregning årligt.

På Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk er det med en ny beregner muligt at tjekke strømforbruget fra apparater og maskiner i hjemmet. På den måde kan man for eksempel se, hvad der er at spare på at udskifte vaskemaskinen til en model med et bedre energimærke.

Fakta

Strømforbruget til underholdning – dvs. streaming, spil, musik osv. afhænger både af apparaternes alder, og hvor meget de bliver brugt.

Hvis man både har bærbar computer, surroundsound, spilkonsol og tv kan forbruget af strøm nemt løbe op i næsten 900 kr. om året.

Skalaen på energimærket varierer fra produkttype til produkttype. For de fleste produkter går skalaen til A+++, for andre produkttyper er A den bedste klasse. Den bedste klasse er dog altid markeret med en mørkegrøn pil.

På SparEnergi.dk findes ud over den nye beregner også en række gode råd om, hvordan man kan spare på energien i sit hjem. 

Hårde hvidevarer og underholdning tager den største andel af danskernes elforbrug. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109