23948sdkhjf

380 virksomheder får plads ved nyt grønt erhvervsområde

Det første spadestik skal tages i 2022, og i 2040 er det forventningen, at Danmark har et af Nordeuropas "største, grønneste og mest innovative erhvervsområder".

Regeringen og Hvidovre Kommune lancerer mandag det storstilede projekt i forlængelse af Avedøre Holme. Det betyder, at der skabes ni nye holme, og området skal får navnet Holmene.

De ni kunstige øer skal først og fremmest skaffe plads til industriarbejdspladser, lyder det.

- I Hvidovre Kommune er vi både visionære og nyskabende. Og vi er bevidste om vores historie og den grønne fortid, som området ved Avedøre Holme kan bryste sig af, siger borgmester i Hvidovre Kommune, Helle Adelborg (S) i en pressemeddelelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. 

- Derfor er visionerne for erhvervslivets muligheder på Holmene lige så store, som kravene til området er grønne, siger hun.

Ifølge Deloitte vil Holmene skabe op til 12.000 nye arbejdspladser. Og op mod 30.000 nye jobs i afledte effekter, er vurderingen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kalder projektet "et visionært projekt, som regeringen støtter helhjertet".

- Det vil være med til at binde København endnu bedre sammen med Vestegnen og resten af Sjælland. København og omegnskommunerne er en vigtig vækstmotor for hele Danmark. 

- Med Holmene skaber regeringen og kommunerne grobund for nye virksomheder, hvilket kræver uddannet arbejdskraft, som vi i fællesskab - både virksomheder og regering - har ansvaret for at få uddannet og opkvalificeret, siger han.

Morten Bødskov (S), formand Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget i Folketinget, har til TV2 News udtalt, at Socialdemokratiet bakker op om projektet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158