23948sdkhjf

Efter politianmeldelse: Nu ændres procedurerne i Viborg

En fjernvarmeforbruger har i dagene op mod jul politianmeldt bestyrelsen i Viborg Fjernvarme for mandatsvig efter straffelovens paragraf 280.

Årsagen til politianmeldelsen er, at det er bestyrelsen, der på et møde i april 2018 har vedtaget at fastholde bestyrelsens årlige honorar.

Kort tid efter mødet blev Viborg Fjernvarme gjort opmærksom på, at der var utilfredshed med den fremgangsmåde. For ikke at blive beskyldt for at holde kortene tæt til kroppen, blev honorarerne lagt på selskabets hjemmeside til frit skue.

Samtidig gik Viborg Fjernvarme til både revisor og advokat for at høre, om procedurerne for fastlæggelse af honorar var ulovlige. Både revisor og advokat fastslog, at det er sædvanlig praksis, at bestyrelsen fastsætter sit honorar, der derefter godkendes af generalforsamligen i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet.

Efter at have konsulteret revisor og advokat og med honoraret på hjemmesiden, troede Viborg Fjernvarme sig frikendt for beskyldningerne.  

Det var dog ikke tilfældet, og bestyrelsen blev altså før jul politianmeldt. 

Ændrer procedurerne
Efter politanmeldelsen har Viborg Fjernvarme set sig nødsaget til at ændre procedurerne.

- Indtil nu har vi gjort det, vi altid har gjort, men nu laver vi en vedtægtsændring, der sætter honoraret på et punkt på dagsordenen på generalforsamligen, siger bestyrelsesformand Klaus Keller.

Ændringerne har dog ikke fået betydning for politianmeldelsen endnu. Det forventer Klaus Keller sker snarest. Han håber, at der sættes punktum for sagen i næste uge.

Stemmerod
En anden sag fra efteråret 2018 har også sendt Klaus Keller og bestyrelsen på overarbejde.

Foreningen Denfo fremsatte via en unavngiven kilde kritik af Viborg Fjernvarme. Dengang gjaldt det mistanke om uregelmæssigheder i vedtægterne og om tildeling af stemmer til generalforsamlinger i Viborg Fjernvarme.

- Vi har fulgt nogle procedurer, som vi har haft i årevis. Nu har vi kigget på vedtægterne en gang til og besluttet, at vi vil tolke dem på en anden måde, end vi hidtil har gjort. Den nye tolkning ligger inden for de samme vedtægter, siger Klaus Keller.

Han håber nu, at de nye tiltag sætter en endelig stopper for begge sager

- Vi viser nu åbenhed, og at der ikke er noget at komme efter. Vi har overholdt formalia. Det har vi både revisors og advokatens ord for, slutter han.

Kommenter artiklen (3)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125