23948sdkhjf

Rekordmange fik fjernvarme i 2018

Fjernvarmen breder sig i Danmark. Siden 2008 er der i gennemsnit blevet tilkoblet 17.787 husstande hvert år - med hele 23.169 nye kunder i 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Med udgangen af 2018 opvarmer fjernvarmen nu 65 procent af Danmarks husstande, skriver Dansk Fjernvarme i en pressemeddelelse.

Dansk Fjernvarme mener, tilslutningen blandt andet hænger sammen med, at fjernvarmen i gennemsnit er blevet 14 pct. billigere i løbet af de seneste tre år, så gennemsnitsprisen for et standardhus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 MWh nu ligger på 12.272 kr. om året.

- Fjernvarme er både en grøn og billig opvarmning. Og så er det nemt og bekvemt for kunderne. Når først du har fjernvarme, skal du sjældent spekulere på, om det virker. Måske lige om dine termostater er indstillet korrekt, siger vicedirektør i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke.

I takt med at priserne på fjernvarme generelt er faldet, er den grønne andel steget. I løbet af de seneste 10 år er andelen af vedvarende energi inklusive grønt affald til forbrænding steget fra 47 pct. til 69 pct.

Vedvarende energikilder som biomasse, overskudsvarme, sol og vindmøllestrøm står alene for 61 pct.

- Fjernvarmeselskaberne fokuserer altid på at finde de billigste – og meget gerne grønneste – varmekilder. Det næste store skridt frem mod en endnu grønnere fjernvarme vil være i højere grad at udnytte industriens overskudsvarme, siger Kim Behnke, men pointerer, at det kun kan lade sig gøre, hvis regeringen dropper sit forslag om en ny høj afgift på overskudsvarme.

- Hvis vi straffer virksomhederne for at sælge deres overskudsvarme til fjernvarmeselskaberne, så er der ingen af de mange projekter, der er på vej, der bliver til noget. Så lader industrien forståeligt nok i stedet varmen fise ud til fuglene, siger direktøren og fortsætter:

3,6 mio. danskere eller cirka 1,7 mio. husstande har fjernvarme. Det svarer til, at mere end 64 pct. af danskerne får deres opvarmning leve­ret gennem et fjernvarmerør.

Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157