23948sdkhjf

Energiselskaber skal kun betale 7,5 millioner af geotermiregning

Efter to års arbejde har Forsyningstilsynet netop truffet afgørelse i sagen om geotermi-sagen i Kvols og den regning på 160 millioner kroner, Energi Viborg og Viborg Fjernvarme stod tilbage med.

Forsyningstilsynet har truffet stort set samme afgørelse, som det daværende Energitilsyn gjorde for to år siden. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

For to år siden afgjorde Energitilsynet at enten Energi Viborg eller Viborg Fjernvarme skulle betale 8,5 millioner kroner af regningen. I dag har Forsyningstilsynet barberet en million af det beløb, således at energiselskaberne kun skal betale 7,5 millioner kroner af regningen, mens forbrugerne skal betale resten.

Afgørelsen er truffet ud fra den konklusion, at boreaktiviteterne kan betegnes som efterforskning og ikke produktion.

Det afgøres dog først ved en voldgift i februar, hvem af de to energiselskaber, der skal betale de 7,5 millioner kroner.

Forsyningstilsynets afgørelse er betegnet som et udkast og er sendt til høring hos energiselskaberne. Desuden har borerådgiveren, ingeniørfirmaet Ross Engineering, og Kritiske Varmeforbrugere i Viborg fået udkastet til udtalelse.

Størstedelen af regningen er altså endt hos forbrugerne, men den er næsten betalt. Energi Viborg gik ganske hurtigt efter geotermien kuldsejlede i 2012 igang med at opkræve pengene. Derfor mangler der kun cirka 5 millioner kroner på den konto. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094