23948sdkhjf

European Energy sælger dansk vindmøllepark

Nøjsomshede Odde Vindmøllepark på Lolland er ikke længere på danske hænder.

European Energy har netop solgt parken.

Det er schweiziske SUSI Partners, der gennem sin Renewable Energy Fund II køber de syv møller. 

- SUSI arbejder, ligesom os, for at udbygge den vedvarende energi generation ved at udvide deres forretningsaktiviteter og dermed bekæmpe klimaforandringer. Derfor er jeg stolt af, at SUSI har valgt et af vores projekter til deres portefølje. Dette er den første handel, vi har lavet med SUSI, og vi tror på, at vi kan bygge videre på vores relation, siger Knud Erik Andersen, CEO i European Energy.

Investerer yderligere i Danmark
SUSI investerer i aktiver inden for vedvarende energi og har i øjeblikket fire fonde gennem partneren Sustainable Sàrl (LUX) med aktiviteter inden for vedvarende energi, energi effektivitet og energi lagring.

Målet for alle fondene er at opnå stabile og attraktive afkast, uafhængig af markedet, ved at investere i projekter med målelige resultater på CO2-udledning

- Købet af Nøjsomheds Odde repræsenterer SUSI’s første investering i det danske marked for vedvarende energi, som vi finder attraktivt på grund af de gode vindforhold, de erfarne udviklere, der leverer projekter i høj kvalitet, og den fordelagtige afregning for den producerede grønne energi. Vi ser frem at investere yderligere i Danmark, siger CIO i SUSI, Marco van Daele.

Nøjsomheds Odde vindmøllepark blev kommissioneret i februar 2018 og består af ni Vestas V117-3,45 MW møller med opgraderet power mode til 3,6 MW.

SUSI Partners har købt syv ud af de ni møller, mens de nuværende ejere beholder de resterende to.

Strømmen, der produceres på SUSI’s syv møller, kommer til at dække forbruget i 21.000 husstande. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.5