23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Biogasanlæg til 200 millioner sparket til hjørne

Politikerne skal på udkig efter en ny placering af et biogasanlæg til 200 millioner kroner.

Det står fast efter at kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune onsdag aften sagde nej til planerne om at placere et biogasanlæg nær Snævre i et erhvervsområde ved motorvejen.

Det skriver TV Øst.

Bekymringer for lugtgener og tung trafik har fået borgerne til at protestere og det har politikerne altså taget ad notam.

I hvert tilfælde afviste samtlige partier med undtagelse af Liberal Alliance lokalplansforslaget med biogasanlægget.

Det betyder dog ikke, at der ikke kommer et biogasanlæg i kommunen.

- Vi er ikke imod et biogasanlæg. Slet ikke. Men vi er imod den placering, der er udpeget i lokalplansforslaget, siger Venstres gruppeformand, Carsten Andersen.

Nu har Udvalget for Klima og Miljø i kommunen således fået til opgave at finde en alternativ placering til biogasanlægget.

Det er Nature Energy og en række lokale landmænd, der vil investere 200 millioner kroner i biogasanlægget, som vil kunne omdanne 450.000 ton organisk affald til grøn biogas om året.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11