23948sdkhjf

Danva venter med at tage armene helt op over hovedet

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen ønsker stop for anvendelse af pesticider på marker, hvor der kan være fare for nedsivning til grundvandet. 

Det betyder at boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i fremtiden skal være sprøjtefri.

Danva hilser initiativet velkomment - dog med forbehold.

- Danva har i snart 20 år arbejdet på at få politikerne til at se vigtigheden i at beskytte drikkevandet med sprøjtefri BNBO'er. Vi er glade for, at forligskredsen nu skal drøfte muligheden for at sikre fremtidens drikkevand. Men jeg vil vente med at udtrykke min uforbeholdne begejstring, til vi kender indholdet af det, som forhandlingerne kan føre med sig, siger direktør i Danva Carl-Emil Larsen.

Der er i det seneste år fundet rester af pesticider og biocider, som man ikke tidligere har været opmærksom på.

- Det er afgørende en gang for alle at standse påvirkningen på jordoverfladen i BNBO, som ministeren er inde på. Samtidig er det vigtigt at implementere metoder til at sikre kendskabet til de stoffer, der er anvendt de seneste godt 50 år, som er vasket ned gennem jordlagene og kan give problemer, siger Carl-Emil Larsen.

De politiske forhandlinger om sprøjtefri BNBO'er, der indkaldes til, sker i regi af pesticidaftalen, som blev indgået i 2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094