23948sdkhjf

Danstoker-direktør får udvidet ansvarsområde

Jan Enemark står med virkning fra 1. april i spidsen for hele koncernen
Jan Enemark var i forvejen administrerende direktør for Danstoker A/S, der er et 100% ejet datterselskab af Thermax Denmark ApS. Han overtager nu også stillingen som administrerende direktør for Omnical Kessel- und Apparatebau GmbH.

Han bliver derved resultatansvarlig for både Danstoker og dets tyske datterselskab Omnical. Han rapporterer til bestyrelsen.

- Jan Enemark har været et bærende element i optimering af Danstoker’s hovedprocesser samt i udbygningen af den positive udvikling af Danstoker’s tætte samarbejde med virksomhedens nære og gode partnere, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det er Jan´s opgave at lede og udvikle sit team med henblik på at styrke virksomhedernes markedsandele i Europa. I denne styrende rolle skal han optimere samarbejdet mellem Danstoker’s og Omnical’s organisationer i Europa, men også intensivere synergieffekten mellem de europæiske og indiske teams.

- Vi er overbeviste om, at vi med dette tiltag vil styrke Danstoker Gruppens position som en ledende europæisk bidragsyder af bæredygtig energi. Det er vor klare opfattelse, at Omnical under Jans kyndige ledelse vil fremstå som en styrket virksomhed, udtaler Hemant Mohgaonkar, medlem af bestyrelsen i Thermax Denmark ApS.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078