23948sdkhjf

Dansk selskab bag tre solcelleparker i Australien

Flere kan være på vej

Virksomheden Obton med hovedsæde i Aarhus står bag mere end 500 energiprojekter, der leverer grøn strøm til over 130.000 husstande i Europa.

Nu har selskabet taget sit første skridt down under. Her skal etableres tre solcelleprojekter i det sydlige Australien

Projekterne består dels af et jordbaseret anlæg dels af tagprojekter på 170 tage ialt.

Projekterne er blevet til som følge af et joint venture med to lokale selskaber, Torus Group og Lotus Energy Cooperative. De lokale partnere står for design, udvikling og opførelse, mens Obton stiller med projektfinansieringen.

Obton gør i stadig højere grad brug af joint venture-modellen, da det giver mulighed for at etablere mellemstore projekter på kort tid, hvor udvikleren stiller med lokalkendskab og teknisk kompetence, mens Obton kommer med investeringskapital og et internationalt branchenavn.

- Det australske marked for vedvarende energi er i rivende udvikling. Vedvarende energi stod i 2017 for 17 procent af den australske elektricitetsproduktion, og solenergi udgør en stadig større andel af produktionen. Det australske marked er nyt for os, og her giver samarbejdet med Torus og Lotus Energy os mulighed for at komme ind på markedet og få værdifuld lokal knowhow med ombord i udviklingen af projekterne. Omvendt er vi et kendt navn i solcelleindustrien og kan hjælpe med projektfinansieringen, siger Nicky Larsen, Obtons Senior Business Developer.

Rækker længere end 60 MW
De tre projekter med en samlet effekt på 60 MW er blot de første af flere projekter som Torus Group, Lotus Energy Cooperative og Obton har tænkt sig at gennemføre.

- Vi vil fortsætte samarbejdet med at finde og udvikle solcelleprojekter i Australien, siger Nicky Larsen.

At det kun er begyndelsen på samarbejdet, understreges af det faktum, at Lotus Energy Cooperative og Torus Group har sikret sig yderligere 1.200 hektar jord, der skal bruges til udvikling af solcelleparker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141