23948sdkhjf

Efter opkøb: Biogasekspert får ny direktør

Nature Energy købte for en måned siden biogaseksperten Xergi af Schouw & Co. og Hedeselskabet.

Dengang fortalte administrerende direktør Ole Hvelplund fra Nature Energy, at man ville fastholde Xergis hovedkontor i Støvring i Nordjylland og de 80 medarbejdere, der er fordelt mellem hovedkontoret i Støvring og de internationale salgskontorer i Frankrig, Storbritannien og Japan.

Administrerende direktør hos Xergi Jørgen Ballermann skulle også fortsætte indtil andet blev bestemt, og indtil man havde får det endelige set-up omkring integrationen af to virksomheder med hinanden på plads.

Nu har Jørgen Ballermann dog pr. 30. november 2018 forladt posten som administrerende direktør.

Nature Energy oplyser at det er efter gensidig aftale og fuldstændig udramatisk.

Jørgen Ballermann træder samtidig ud af bestyrelsen for Danish Biogas Technology, der sammen med Xergi residerer på Hermesvej 1 i Støvring.

I stedet for Jørgen Ballermann er finansdirektør William Christopher Tobin indsat som administrerende direktør for Xergi, mens Ole Hvelplund har indtaget formandsposten hos Danish Biogas Technology.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109