23948sdkhjf

Fra én Peter til en anden

Klimarådet får ny formand

54-årige Peter Møllgaard udnævnes til ny formand for Klimarådet. Han afløser Peter Birch Sørensen, der har siddet i rådets formandsstol de seneste fire år.

Det oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.

Peter Møllgaard er Professor og dekan ved Maastricht University School of Business and Economics (SBE) og har en mangeårig bred økonomisk faglighed og ledelseserfaring, og han er tidligere medlem af Energikommissionen, der kom med anbefalinger til fremtidens energipolitik forud for regeringens energiudspil.

Den nu afgående formand Peter Birch Sørensen har siddet for bordenden i rådets første periode.

- Jeg er rigtig glad for, at Peter Møllgaard har sagt ja til at lede Klimarådet. Peter Møllgaard vil videreføre et fagligt stærkt Klimaråd, og det glæder jeg mig til at se resultaterne af. Rådet er i dén grad kommet godt fra start i sin første periode på fire år, og har markeret sig som en seriøs og velfunderet stemme i klimadebatten, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) og tilføjer: 

- Jeg vil derfor benytte lejligheden til at takke Peter Birch Sørensen for at have ført Klimarådet til det sted, det står i dag, og for den kæmpe indsats, han har leveret som formand i fire år

Stor tillid
Den nye formand ser frem til opgaverne i Klimarådet.

- Det er en stor tillid, der er blevet betroet mig med formandsposten for Klimarådet, og det tager jeg meget seriøst. Jeg ved, at der venter en stor opgave, men også en opgave, som jeg har rigtig meget lyst til at gå i gang med. Jeg ser frem til at arbejde videre med klimadagsordenen, både i dybden og i bredden, og til at gå i dialog med Klimarådets mange samarbejdspartnere, siger Peter Møllgaard.

Den nye formand tiltræder 1. december 2018.

Om Klimarådet og Peter Møllgaard

Klimarådets formand udpeges for en fireårig periode. Den nuværende formands-periode udløber med udgangen af november 2018. Rådets øvrige medlemmer udpeges ligeledes for en fireårig periode. De nuværende øvrige rådsmedlemmers periode udløber med udgangen af februar 2019.

CV – Peter Møllgaard

Dekan ved Maastricht University School of Business and Economics (2018- )

Professor, CBS (2001-2018), Maastricht University SBE (2018- )

Dekan for forskning (direktionsmedlem), CBS (2015-2017)

Institutleder, CBS (2005-2014)

Akademisk Partner, Copenhagen Economics (2000-2008)

Ph.D. i økonomi, Det Europæiske Universitetsinstitut (1993)

M.A i økonomi, Det Europæiske Universitetsinstitut (1990)

Cand.Polit., KU (1988)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125