Arbejdet for etablering af et fælles biogasanlæg i Frederikshavn Kommune er kommet et skridt videre.
Analysen af potentialet for et biogasanlæg har identificeret fem mulige placeringer af anlægget.
Fire af disse er placeret i åbent land, da de er beregnet på et anlæg med en produktion baseret på gylle fra landbruget. Én placering er derimod placeret i et erhvervsområde, idet det er tiltænkt at producere biogas af erhvervsaffald og bioafgrøder. Det skriver kanalfrederikshavn.dk.
AnnonceI arbejdet er det også slået fast, at grundlaget for et biogasanlæg ikke når op på de 1,1 mio. ton biomasse Frederikshavn Forsynings forprojekt anbefalede. Planen er dog stadig, at biogassen i anlægget skal kunne opgraderes til naturgaskvalitet og dermed kunne sendes ud i gasnettet.
AnnonceDet er Frederikshavn Forsyning og Energiby Frederikshavn, som arbejder med biogasanlæggets økonomiske og praktiske grundlag.
Annonce