23948sdkhjf

Boligblok bliver passivhus

60 lejligheder i Hjørring skal det kommende års tid energirenoveres for 30 millioner.
I 2012 vil en boligblok i Hjørring have gennemgået energirenoveringer, som ventes at reducere varmeudgifterne med hele 90 %.

Med renoveringerne får blokkens 60 lejligheder nye vinduer og tage, bedre isolering og ventilationsanlæg. Det giver både mindre energiregninger og et forbedret indeklima.

Direktør i Bolig Hjørring, Jens Ole Jørgensen, fortæller P4 Nordjylland, at varmeregningen efter renoveringerne ventes at ligge på 1.000 kr. om året. Det vil give en tilbagebetalingstid på maks. 17 år.

Energirenovering af socialt boligbyggeri kan skabe jobs i hele landet
Renoveringsomkostningerne på 30 mio. kr. finansieres via et lån fra elselskabet ENVs energirådgivningsselskab.

Selskabet betragter projektet som et pilotprojekt, som kan være med til at afdække potentialet for energirenoveringer af den sociale boligmasse:

- Danmark er jo fyldt med den her type ejendomme som vi har her, så der er rigtig meget at komme efter. Hvis man åbner bøgerne og viser, hvordan det her er gjort rent økonomisk, så er der en motorvej foran os med hensyn til byggeprojekter, som kan skabe stor beskæftigelse her i landet, siger Erik Schelde, chef for Energirådgiverne, til TV2 Nord.
Læs mere om: ENV
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094